Terapi
Terapi med fokus på dine behov
Når du går i terapi vil du i reglen åbne dig omkring sårbare aspekter af dit liv. Det er derfor vigtigt for mig, at der bliver skabt et trygt og tillidsfuldt forhold mellem os. Du skal opleve at have kontrol i forhold til det, der foregår i det terapeutiske rum. Det skal give mening for dig – og du skal føle dig godt hjulpet. Jeg vil derfor indledningsvis tale med dig om dine forventninger til forløbet – og følge op på, hvordan det går undervejs.
Som autoriseret psykolog har jeg tavshedspligt, hvilket betyder, at jeg ikke må give oplysninger om mine klienter videre til andre. Af samme grund opbevares journalmateriale aflåst. Du kan læse mere om psykologers tavshedspligt her.
Tilrettelæggelse af terapien
Terapien kan blive grebet forskelligt an alt efter hvilke problematikker det drejer sig om -og dine ønsker. Du kan have forskellige problemer, som hænger sammen eller peger i hver sin retning.
Overblik og retning i terapien
Efter indledningsvis at have fået et overblik, så virker det i reglen bedst at beskæftige sig med et problem ad gangen. Ved mange problemer kan man eventuelt skrive dem alle ned og derefter de mål, der er i forhold til det enkelte problem.
Det kan desuden være befordrende for processen at have et fokus for samtaleforløbet, så samtalens emner ikke bliver for spredt. Et fokus kan f.eks. være at kunne sige fra, når andre mennesker overskrider ens grænser eller at kunne forholde sig konstruktivt i konfliktsituationer. Ofte vil jeg anvende en kombination af forskellige tilgange og metoder, som præsenteres kort i det følgende.
Valg af terapiform
Hvilken form for terapi jeg anvender afhænger både af problemets karakter og personen. Man bruger begrebet “what works for whom” i en forståelse af, at der ikke er én terapiform, som virker for alle. Det kan være noget virker mere tiltalende eller at der er behov for forskellige tilgange gennem et forløb. I det følgende vil jeg kort skitsere overordnede principper ved de enkelte terapiformer.
Compassionfokuseret terapi
Compassionfokuseret terapi anvendes til at udvikle en højere grad af medfølelse overfor for sig selv og andre med henblik på at forbedre personens trivsel. Denne tilgang er særligt velegnet ved selvkritik, skyld og skam. Har man hård indre kritiker er det muligt at opnå en mere ikke-dømmende holdning til sig selv. Ved denne tilgang anvendes visualisering, kropslig og mental afspænding til at afbalancere nervesystemet. Læs mere om compassion her.
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi kan anvendes til at skabe en øget forståelse af handlemønstre eller tankemåder, som du gerne vil ændre. Konkrete situationer kan analyseres ud fra tanker, følelser, fysiske reaktioner og handlinger. Der kan derved vise sig nye handlemuligheder, som kan prøves af i det virkelige liv – og igen tages op i terapien. Det kan for eksempel være noget du er bange for at gøre, men gerne vil kunne klare.
Det er dokumenteret at kognitiv terapi har en god effekt ved forskellige former for angst. I afsnittet om angst, beskrives det hvordan man kan afhjælpe angst med kognitiv adfærdsterapi. Dette indlæg på min blog handler om brug af kognitiv terapi til behandling af angst, hvor effekten kan forstærkes ved hypnose.
Eksistentiel tilgang
En eksistentiel tilgang kan være hjælpsom, hvis du søger at finde mening i livet trods modgang og store tab. Det kan for eksempel være at have mistet en nær ven eller ved alvorlig sygdom. Det kan også være i forbindelse med at skulle træffe svære valg i livet, som f.eks. ved overvejelser om skilsmisse eller ændring af karriere. Ved en eksistentiel tilgang vil man ofte få nye perspektiver på, hvordan man lever sit liv samt hvad der skaber værdi og giver mening.
Klinisk hypnose
Klinisk hypnose kan bruges til at forstærke virkningen af terapi – og er altså ikke en behandlingsform i sig selv. Det er en metode som fremmer kreativ problemløsning og mobiliserer indre ressourcer. Jeg oplever, at det ofte kan forkorte et forløb med psykoterapi, fordi det er mere effektivt end samtale alene.
Klinisk hypnose er noget ganske andet end hypnose, som vises i underholdningsprogrammer, hvor mennesker bliver manipuleret med. Der er faglige og etiske standarder, som sikrer at behandlingen er i klientens bedste interesse. Klienten er i fuldstændig kontrol og grundigt forberedt på, hvad der skal ske under en seance med hypnose hos mig.
Hvordan opleves trance?
Den hypnotiske tilstand også kaldet trance opleves af fleste som en behagelig og afslappet tilstand ligesom, når man falder i staver. Krop og sind falder til ro, hvilket gør hypnose særdeles egnet ved angst og stress. Under trance er opmærksomheden fokuseret og man gør brug af flere læringskanaler. Det betyder, at man bedre kan bryde vanetænkning, opnå ny indsigt og finde kreative løsninger.
Kan jeg komme i trance?
De fleste mennesker er i stand til at gå i trance og det er en evne, som kan opøves. Det er imidlertid ikke til at vide i hvor høj grad den enkelte er i stand til det forinden. Hvis man er god til at fokusere sin opmærksomhed om én ting i længere tid, så er der en stor sandsynlighed for at være god til at gå i trance.
Positive forestillinger skaber forandring
Jeg bruger ofte hypnose til at styrke selvværd og handlekraft gennem positive forestillinger. Når man bruger klinisk hypnose i forbindelse med psykologisk behandling, kaldes det også for hypnoterapi. Du kan læse mere om min måde at anvende hypnose i bloggen, som du finder i menuen ovenfor. Der blandt andet et indlæg om ofte stillede spørgsmål, som du kan finde ved at klikke her.
Links i relation til hypnose.
Jeg er på behandlerlisten i Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose og Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Hør min stemme på lydfilen brændestakken, som handler om at slippe af med bekymringer. I det nedenstående er der links til hypnose.
“Hvad er hypnose” artikel fra Psykologer i Danmark, om hvad hypnose er og hvordan hypnose kan anvendes i psykologisk praksis.
“Hypnose for begyndere“. Brinkmanns briks med Bobby Zachariae, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, der har forsket i hypnose.
“Hypnose: hokus pokus eller dokumenteret behandling?” Artikel fra DR om to psykologer, som anvender hypnose til blandt andet behandling af angst.
“Kan hypnose kurere angst” artikel fra Samvirke.
“Hypnose”: Hjernekassen ved Peter Lund Madsen. Mød to hypnotisører, hvad er det de gør når de hypnotiserer? Mød en psykologiprofessor, hvad er hypnose og hvad sker der i hjernen under hypnose.
Konflikter
Konflikter er en del af livet. Når konflikter udløser stærke følelser, begrænses kontakten med egen indre verden af tanker, følelser, antagelser mv. Det kan derfor være vanskeligt at forestille sig, hvad der foregår i andre menneskers sind. Ved at gå i terapi kan du blive bedre til både at tænke og føle klart under samspil med andre, hvilket kan forbedre din evne til at samarbejde og løse konflikter.
Begrænse bekymringer
Det er normalt at bekymre sig og det kan være nødvendigt for have fokus på noget man skal have løst. Når tankerne kører i ring uden at der er løsninger, så bliver bekymringer et problem. Der kan anvendes forskellige tilgange i forhold til at finde ud af, hvilken funktion bekymringerne har og begrænse dem.