Stress

Hvad er stress? Er stress en sygdom?

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en belastningstilstand, som kan føre til sygdom, når stressreaktionerne varer ved over længere tid.

Stress er en normal reaktion på krav fra omgivelserne, for eksempel når man skal skynde sig. Kroppen sættes op til at præstere maksimalt, pulsen stiger etc. Kortvarige stressreaktioner kan være nødvendigt i situationen – og normalt falder man gradvist til ro bagefter.

Negativ stress kan opstå, når en person oplever at krav fra omgivelserne overstiger de ressourcer, som vedkommende har til at håndtere dem. Hvis det fortsætter over tid, vil det føre til belastning af både krop og psyke.

Hvilke symptomer kan opstå?

Ved negativ stress opstår der en række symptomer, som forværres over tid, når belastningerne varer ved.

  • Fysisk: hovedpine, træthed, søvnproblemer, muskelspændinger og forhøjet blodtryk. Det kan disponere til forskellige fysiske sygdomme.
  • Psykisk: Håbløshed, humørsvingninger, irritabilitet, aggressivitet, lavt selvværd og kognitive vanskeligheder som koncentrations- og hukommelsesbesvær. Der er øget risiko for følgesygdomme som angst og depression.
  • Adfærdsmæssigt: ubeslutsomhed, rastløshed, social isolation, være sløv og langsom.

Mange oplever at stress er kommet snigende. Belastninger over tid, kan gradvist være øget, mens personen har tilpasset sig indtil det er blevet for meget.

stress

Pauser i smukke omgivelser kan give ro i sindet.

Hvorfor får jeg stress?

Da mennesker oplever situationer forskelligt, er det forskelligt, hvad der opleves som belastende. Den enkeltes sårbarhed overfor stress afhænger af personlige, kognitive, sociale og materielle ressourcer.

Personen kan ofte opleve, at have for begrænsede muligheder for at ændre sin situation. Hvis kontrollen er lille og kravene høje, så er det i reglen særligt belastende. Det er derfor ofte nødvendigt at finde frem til, hvordan personen kan få mere indflydelse på sin situation. Der kan f.eks. være forhold på ens arbejdsplads, som er belastende, men hvor det hjælper at kunne drøfte konstruktive løsninger. Uden indflydelse og udsigt til ændring, kan problemerne omvendt vedligeholde eller forværre stressreaktioner.

Stress kan være relateret til:

  • Samfundet: Flere mennesker får stress ved økonomiske kriser med arbejdsløshed og nedskæringer. Illusioner om at skulle være et perfekt menneske.
  • Arbejdspladsen: Omstruktureringer, uklar ansvars- og opgavefordeling, store krav og ringe indflydelse.
  • Studiet: høje præstationskrav og vanskeligt samarbejde.
  • Familien: alvorlig sygdom, misbrug, skilsmisse og konflikter

Der er ofte tale om belastninger indenfor flere områder samtidig – og belastninger på et område kan skabe stress på et andet. Er man f.eks. stresset på arbejdet, så kan det give problemer i familielivet, selvom stressorerne primært er på arbejdspladsen.

Hvordan behandler man stress?

Ved symptomer over tid bør man gå til egen læge. Alvorlig stress kræver ofte sygemelding og behandling hos psykolog og/eller andre professionelle. Den psykologiske behandling tilrettelægges individuelt – og afhænger situationen.

Mennesker, som får negativ stress, tager typisk meget ansvar, hvilket bliver et problem, hvis egne behov tilsidesættes over tid. Derfor er det vigtigt, at personen erkender situationen, sænker kravene til sig selv og giver sig tid til ro.

Der vil typisk være et samspil mellem forskellige belastende faktorer, som skal bearbejdes med henblik på at finde nye handlemuligheder og ressourcer. Det er vigtigt, at den stressramte tilmed får opbakning fra arbejdsplads, familie samt socialt netværk.

Det er ofte en sårbar overgang, at starte arbejde eller studie efter en sygemelding. Det er vigtigt, at starte langsomt og være opmærksom på at begrænse stressorer som f.eks. støj og afbrydelser. Arbejdsbelastningen skal føles overkommelig – og det vil tilmed være en god ide at holde jævnlige møder med en ledelsesperson for at evaluere hvordan det går.

Man bliver i reglen ikke 100% rask fra den ene dag til den anden, men gradvist over en periode. Det er imidlertid vigtigt, at man over tid oplever en bedring trods enkelte stressreaktioner eller tilbagefald.

Hvordan forebygger man stress?

Generelt kan negativ stress forebygges ved, at opnå:

  • Viden om stress og opmærksomhed på stresssymptomer
  • Positive sociale relationer, da det fremmer trivsel
  • Konstruktiv kommunikation i konfliktsituationer
  • Kontrol og indflydelse privat og arbejdsmæssigt
  • Hæmme stressfremkaldende tankemønstre som overdreven selvkritik, perfektionisme, hjælpeløshed og katastrofetænkning.
  • Bevidsthed om egne følelser og hensigtsmæssige måder at udtrykke dem
  • Afslappende aktiviteter som mindfulness, varme bade, rolig musik og oplevelser i naturen.
  • Søvn. Det er vigtigt at få en god nattesøvn. Psykiatrifonden har lavet dette materiale om søvn. Jeg har lavet en lydfil, som kan bruges til at falde i søvn på. Lyt til lydfilen her
modvirke stress

Vandring i naturen kan modvirke stress

Kognitive vanskeligheder

Kognitive vanskeligheder som hukommelses- og koncentrationsbesvær vil ofte vare ved i længere tid efter at man har fået det bedre. Det bør der tages højde for ved tilbagevenden til arbejde. De fleste har derfor brug for at starte på nedsat tid, og der kan være behov for at blive skærmet for belastninger som støj, undgå for mange skiftende opgaver, holde mange pauser mm. Med henblik på at opnå et hurtigt overblik over de kognitive funktioner kan et mic-sramd skema anvendes.

Psykiatrifonden præsenterer i dette link, hvordan man kan forstå og håndtere kognitive vanskeligheder.Ved kognitive vanskeligheder kan det være vanskeligt at have overskud til dagligdagens opgaver. Psykiatrifonden beskriver i dette link – en metode som kan gøre det mere overskueligt.

Hør og læs mere om stress

  • podcast fra P1 om andres oplevelser af belastninger.
  • Læs i dette link til Psykiatrifonden om hvad stress er.
  • Læs i dette link til Alt om psykologi om hvordan pårørende kan støtte.
  • Arbejds- og miljømedicinsk klinik på OUH tilbyder undersøgelse og eventuelt gruppeforløb ved arbejdsrelateret stress.