Stress

Hvad er stress? Er stress en sygdom?

Stress er en normal reaktion på krav fra omgivelserne, for eksempel når man skal skynde sig at nå noget. Det er formålet, at kroppen sættes op til at præstere maksimalt, pulsen stiger etc. Kortvarig stress kan være nødvendigt i situationen – og normalt falder man gradvist til ro bagefter.

Negativ stress kan opstå, når en person oplever at krav fra omgivelserne overstiger de ressourcer, som vedkommende har til at håndtere dem. Hvis det fortsætter over tid, vil det føre til belastning af både krop og psyke.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en belastningstilstand, som kan føre til sygdom, når stressreaktionerne varer ved over længere tid.

Hvilke symptomer kan opstå ved negativ stress?

  • Fysisk: hovedpine, træthed, søvnproblemer, muskelspændinger og forhøjet blodtryk. Stress kan disponere til forskellige fysiske sygdomme.
  • Psykisk: Håbløshed, humørsvingninger, irritabilitet, aggressivitet, lavt selvværd og kognitive vanskeligheder som koncentrations- og hukommelsesbesvær. Der er øget risiko for følgesygdomme som angst og depression.
  • Adfærdsmæssigt: ubeslutsomhed, rastløshed, social isolation, være sløv og langsom.

Hvorfor får jeg stress?

Da mennesker oplever situationer forskelligt, er det forskelligt, hvad der opleves som stressende. Den enkeltes sårbarhed overfor stress afhænger af personlige, kropslige, sociale og materielle ressourcer.

Stress kan være relateret til:

  • Samfundet: Flere mennesker får stress ved økonomiske kriser med arbejdsløshed og nedskæringer. Illusioner om at skulle være et perfekt menneske, kan give stress.
  • Arbejdspladsen: Omstruktureringer, uklar ansvars- og opgavefordeling, store krav og ringe indflydelse.
  • Studiet: høje præstationskrav og vanskeligt samarbejde.
  • Familien: alvorlig sygdom, misbrug, skilsmisse og konflikter.

Hvordan behandler man stress?

Ved symptomer på negativ stress over tid bør man gå til egen læge. Alvorlig stress kræver ofte sygemelding og behandling hos psykolog og/eller andre professionelle.

Den psykologiske behandling af stress tilrettelægges individuelt – og afhænger situationen. Mennesker, som får negativ stress, tager typisk meget ansvar, hvilket bliver et problem, hvis egne behov tilsidesættes over tid. Derfor er det vigtigt, at personen erkender situationen, sænker kravene til sig selv og giver sig tid til ro. Ved negativ stress er der ofte et samspil mellem forskellige faktorer, som skal bearbejdes med henblik på at finde nye handlemuligheder og ressourcer. Det er vigtigt, at den stressramte tilmed får opbakning fra arbejdsplads, familie samt socialt netværk.

Hvordan forebygger man stress?

Generelt kan negativ stress forebygges ved, at opnå følgende:

  • Viden om stress og opmærksomhed på stresssymptomer
  • Positive sociale relationer, da det beskytter mod stress
  • Konstruktiv kommunikation i konfliktsituationer
  • Kontrol og indflydelse privat og arbejdsmæssigt
  • Hæmme stressfremkaldende tankemønstre som overdreven selvkritik, perfektionisme, hjælpeløshed og katastrofetænkning.
  • Bevidsthed om egne følelser og hensigtsmæssige måder at udtrykke dem
  • Afslappende aktiviteter som mindfulness, varme bade, rolig musik og oplevelser i naturen. Det er vigtigt at få en god nattesøvn. Psykiatrifonden har lavet dette materiale om søvn. Jeg har lavet en lydfil, som kan bruges til at falde i søvn på. Download lydfilen her.

Kognitive vanskeligheder ved stress

Kognitive vanskeligheder som hukommelses- og koncentrationsbesvær vil ofte vare ved i længere tid efter at man har fået det bedre. Det bør tages højde for ved tilbagevenden til arbejde. Psykiatrifonden præsenterer i dette link, hvordan man kan forstå og håndtere kognitive vanskeligheder. Ved kognitive vanskeligheder kan det være vanskeligt at have overskud til dagligdagens opgaver. Psykiatrifonden beskriver i dette link – en metode som kan gøre det mere overskueligt.