kognitiv terapi hypnose

Angst kan behandles med kognitiv terapi og hypnose

Kognitiv terapi har en veldokumenteret effekt ved forskellige former for angst(se artikel her). Det er påvist at hypnose kan forstærke effekten af terapi ved tilstande som posttraumatisk stress, fobisk angst og social angst (se artikel her).  Jeg har gode erfaringer med at behandle angst med klassisk hypnose i kombination med kognitiv terapi. Det handler dette indlæg om.

Når angst bliver et psykisk problem

Angst er et af de mest udbredte psykiske problemer i den vestlige verden. De fleste kender i en vis grad til at have angst, da det også er et normalt fænomen. Hvis angsten  får en negativ betydning for din trivsel, så kan der være god grund til at gå til en psykolog. For mange af mine tidligere klienter har psykologisk behandling betydet,  at angsten enten er gået over eller fylder mindre.Nedenstående er et eksempel.

Et anonymiseret eksempel på social angst

Henrik er en akademiker og familiefar på 45 år. Han bliver nogle gange angst i sociale sammenhænge på sit arbejde, særligt når han skal holde oplæg. Henrik begynder at svede i hænderne, stammer, ryster over hele kroppen og bliver rød i hovedet. Dagen før at han skal holde et oplæg, bekymrer han sig for hvordan det vil gå. Han frygter, at han går helt i stå, at de andre tænker, at han virker inkompetent eller underlig. Efter at han har holdt et oplæg bebrejder han sig selv, at han gjorde det for dårligt, fremstod usikker og glemte vigtige pointer. Han føler sig som en fiasko, er udmattet og modløs. Henrik har mest lyst til at undgå at holde oplæg, men det er en vigtig del af hans arbejde. Han ved at angsten er irrationel, og at han ville være god til at holde oplæg, hvis den ikke forstyrrede ham.

Forståelse af angstens dynamik i kognitiv terapi


kognitiv terapi

Den kognitive diamant

“Den kognitive diamant” kan anvendes til at forstå, hvordan angst kan påvirke et menneske. Konkrete situationer analyseres ud fra et samspil mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Negative tanker kan skabe angst, som giver kropslige reaktioner og det vil afspejle sig i adfærden. For eksempel tænker Henrik negativt om egne præstationer under et oplæg, hvilket gør ham angst. Dermed kommer hans krop i alarmberedskab så han ryster og sveder, mens hans adfærd bliver usikker.

Sammenhænge med og uden angst

Samme reaktionsmønster kan gøre sig gældende på tværs af forskellige situationer, men der kan også være situationer, hvor man er fri for angst. Det kan være, at Henrik også bliver angst, når han skal til MUS-samtale, fordi  at han frygter negative vurderinger fra sin chef. Hjemme hos familien, hvor han føler sig accepteret, er der måske ingen angst.

Negative tankemønstre og angstens onde cirkel

I kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative tankemønstre. Negative tankemønstre har tendens til at blive forstærket jo mere man følger dem. Henrik har udviklet negative tankemønstre, som fastholder ham i at være angst i bestemte situationer. For hver gang det går dårligt med at holde oplæg, bliver hans negative tanker bekræftet. Der kan opstå tanker som ”jeg tænkte det nok, jeg kan ikke finde ud af det og det bliver værre og værre”. Han kan blive angst for angsten.

Undgåelsesadfærd

Det er almindeligt at udvikle en såkaldt undgåelsesadfærd ved angst, da man helt naturligt får lyst til at komme væk fra ubehaget i den angstprovokerende situation. Det er således naturligt, at Henrik får lyst til at undgå at holde oplæg, da det fremkalder angst. Ved undgåelsesadfærd vil han imidlertid forstærke forestillingen om, at det er farligt. Desuden har undgåelse en tendens til at sprede sig til flere sammenhænge, hvorfor man kan blive mere og mere begrænset i sin udfoldelse.

Sikkerhedsadfærd

En anden strategi til at skærme sig mod angst. kan være sikkerhedsadfærd. Ved sikkerhedsadfærd inddrager man en anden person, så situationen føles mere tryg. For Henrik kunne det være at have en kollega med til oplægget som kan tage over, hvis han bliver usikker. Sikkerhedsadfærd kan være et skridt på vejen til at turde gå at indgå i de angstprovokerende situationer, men noget som man bør slippe igen, da det kan blive for svært at være afhængig af et andet menneske.  Det er bedre at komme til at tro mere på sig selv og at kunne berolige sig selv. For Henrik kunne det dreje sig om at ændre eller nuancere de negative forestillinger om sig selv og frygt for fiasko, som ensidigt har fokus på.

Analyse af negative tankemønstre

I kognitiv terapi er det centralt at opnå en forståelse af de tankemønstre, som ligger til grund for angsten. De kan analyseres på forskellige niveauer, som er negative automatiske tanker, livsregler og basale antagelser. Disse forklares i det følgende.

Negative automatiske tanker

Ved kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative automatiske tanker. Negative automatiske tanker opstår i løbet af splitsekunder, de er flygtige og det kan derfor kræve en indsats at opfange dem. I forbindelse med at holde oplæg, kan Henrik tænke ”åh nej de synes, at jeg er dum”.

Negative tanker kan sammenlignes med en tyv i natten, som stjæler uden at man kan se det eller gøre noget. De har en tendens til at styre følelser, kropslige reaktioner og adfærd uden at man er bevidst om dem. I første omgang handler det derfor om at registrere indholdet i de negative automatiske tanker. Når de negative automatiske tanker er blevet mere tydelige, så kan de udfordres med henblik på at blive mere realistiske og nuancerede. Det kan for Henrik være at stille spørgsmål ved om andre vurderer ham så negativt, som han forestiller sig. Hvilke beviser har han for det, og er der noget, som tyder på det modsatte. Det kan være, at han tidligere har fået komplimenter, som han har glemt eller set bort fra.

Livsregler

De negative automatiske tanker er baseret på livsregler. Livsregler er typisk også ubevidste og mindre tilgængelige end de negative automatiske tanker.  For Henrik kunne en livsregel være ”jeg skal præstere 100 % for at det bliver accepteret af mine kolleger ”. Henrik følger således en livsregel, som er baseret på urealistiske forestillinger. Hans opmærksomhed bliver fokuseret på risikoen for andres negative vurderinger af hans oplæg, fremfor på at holde sit oplæg. Derfor kommer denne livsregel til at spænde ben for hans præstation og virke angstprovokerende. At blive opmærksom på sine livsregler, er første skridt imod at ændre dem.

Basale antagelser 

Livsreglerne bygger på basale antagelser, som er helt grundlæggende forestillinger om sig selv, andre mennesker og verdens beskaffenhed. De basale antagelser er ret stabile strukturer i psyken, som er endnu mindre tilgængelige end livsreglerne. Basale antagelser for Henrik kan være ”jeg er mindre værd end andre mennesker”, ”jeg kan ikke have tillid til at andre accepterer mig”, “jeg skal leve op til andres forventninger for at være en del af gruppen”. De basale antagelser stammer fra oplevelser gennem livet og farves af ens personlighed, temperament mm.

Henrik har været udsat for mobning i skolen, hvilket allerede dengang gjorde ham usikker i forhold til at præstere. I hans barndomshjem lærte han, at han ikke skulle tro, at han var noget. Af natur er Henrik desuden indadvendt og tilbageholdende. Det tyder på at Henrik både har lavt selvværd og mangler selvtillid, hvilket ofte gør sig gældende ved angst. Selvværd refererer til hvor afholdt, accepteret og elsket man føler sig, hvorimod selvtillid referer til, hvordan man vurderer egne præstationer.

Mere positive forestillinger som mål

Gennem et behandlingen sker der over tid en kognitiv omstrukturering hos personen, hvor mere positive forestillinger får plads, hvilket hæmmer angsten. Positive forestillinger om sig selv, andre mennesker og det at være i verden, kan forstærkes ved hypnose.

Kognitiv terapi med eksponering

Ved kognitiv adfærdsterapi anvendes eksponering i praksis, som en metode til at hæmme angst. Eksponering i praksis vil sige at udsætte sig selv for det, som fremkalder angst. Samtidig bruges teknikker, som beroliger eller afleder opmærksomheden, så situationen virker mindre angstprovokerende.

Eksponering – hvordan gør man?

I starten af et forløb kan man lave en liste over de situationer, som virker angstprovokerende og skalere graden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, først at eksponere sig selv med den situation, som er mindst angstprovokerende. Udfordringerne kan derefter gradvist gøres sværere. Det virker i reglen motiverende, at få en oplevelse af at overvinde angsten i en situation. Når man eksponerer sig selv er det vigtigt at blive i situationen indtil angstniveauet falder. Man kan scalere angsten fra 0-10 for det at gøre det konkret og målbart. Angsten aftager altid og når det sker, så får man en erfaring med at kunne overkomme situationen. Ved hyppigt og gentagne gange at eksponere sig i forhold til en bestemt situation, så bliver det lettere for hver gang . Til sidst er angsten i reglen væk. Der sker altså en tilvænning og erfaring med, at situationen er ufarlig.

Hypnose letter eksponering

Eksponering vil ofte være udfordrende, men hypnose kan gøre det lettere. Enten fordi at angsten forsvinder af sig selv eller fordi at hypnose hæmmer angsten i situationen ved at berolige. Under hypnose kan eksponeringen fremkaldes på et forestillingsplan, hvilket gør det lettere at holde en distance til det angstprovokerende. I Henriks tilfælde kan han forestille sig at holde oplæg på arbejde. Han kan forestille sig at det foregår på en film, som strækker sig lige fra han begynder at blive nervøs før oplægget,til han er færdig med det. Han kan for hvert trin berolige sig selv til angsten falder inden at han går videre med filmen.  Undervejs registrerer han hvor  angsten ligger på en Scala fra 0-10 og fortæller det til mig. På den måde kan jeg følge og guide ham til at overvinde angsten gennem hele forløbet.

Kognitiv terapi og hypnose forstærker positive tankemønstre

I praksis vil en seance med Henrik som eksempel, kunne forløbe således.

  • Afspænding af krop og sind. Indledningsvis bringes han i trance.
  • Safe Place. Henrik guides til at opleve et trygt sted, hvor han føler sig sikker og får dækket sine behov. Han kan på forestillingsplanet vende tilbage til stedet, når negative tanker og frygt påvirker ham f.eks. ved nervøsitet før oplæg. Dette med henblik på at få mere ro i sindet.
  • Positive suggestioner. De positive sætninger i relation til at holde oplæg gentages i reglen flere gange. Jeg kan  inddrage andre positive forestillinger som at mærke ressourcer og fremføre udsagn, som understøtter hans selvværd.
  • Eksponering som beskrevet i forrige afsnit.
  •  Forestillinger om mestring af situationen. Henrik kan forestille sig at være i en situation, hvor han laver et udmærket oplæg. Det kan være en situation fra fortiden eller noget han forestiller sig i fremtiden. Han kan eventuelt se sig selv på en film, hvor han dagen inden er kan berolige sig selv. Henrik kan forestille sig, hvordan han kan føle sig sikker under oplægget og opleve af succes efterfølgende. Det kan være at han kan forestille sig, hvordan det vil være når problemet bliver gradvist mindre i fremtiden til det faktisk er væk. Han kan for eksempel forestille sig, at han vil blive mere glad for sit arbejde, mere optimistisk mm.
  • Skabe et anker som er en bevægelse, der laves i trance samtidig med at de positive suggestioner forstærkes. Bevægelsen kan f.eks. være at lade spidsen af pege- og tommelfinger mødes. Hvis Henrik i en fremtidig situation bliver usikker under et oplæg, så kan han bruge ankeret, altså gøre bevægelsen. Det er intet mystisk ved at bruge et anker, da det blot er sindet, som associerer tilbage til den gode fornemmelse på den måde. Henrik kan dermed styrke troen på sig selv og gøre det lettere at holde oplæg.

Udbytte af hypnose ved angst

Udbyttet af hypnose til behandling af angst afhænger blandt andet af, hvor omfattende problematikken er, og hvor lang tid det har stået på. Et afgrænset problem som fobisk angst for edderkopper, kan således ofte klares på en enkelt eller få gange. Mere omfattende problemer som generaliseret angst kræver et længere forløb. Ved svære tilfælde kan målet være at hæmme angsten, så den er til at leve med, men uden at den nødvendigvis helt forsvinder.

Det tyder på at hypnose er velegnet fordi at mennesker med et højt angstberedskab ofte er gode til at forestille sig noget positivt, når de bliver guidet til det under hypnose. De er normalt gode til at forestille sig noget negativt vil ske, så fortegnet bliver så at sige bare vendt om.

Det er individuelt hvordan en seance med hypnose tilrettelægges, da det afhænger af hvordan personen reagerer i situationen, hvilke suggesioner der er behov for mm. Standard hypnoselydfiler kan sagtens have en effekt, men vil i sagens natur være mindre præcis i forhold til timing og indhold. Det er også muligt at behandle angst med andre former for hypnose end den klassiske. Egostateterapi er beskrevet i andet indlæg på bloggen. Ved egostateterapi kan man blandt andet gå tilbage i tiden for at finde baggrunden for angsten, berolige og trøste den side af sig selv, som engang blev gjort fortræd.

Andre psykologiske tilgange end den kognitive

Kognitiv terapi er en anerkendt tilgang ved behandling af angst. Der er lavet mange undersøgelser af effekten ved kognitiv terapi, men derfor kan andre psykologiske tilgange kan være mindst lige så egnet i det konkrete tilfælde. Det er min erfaring, at den kognitive tilgang især er et godt valg ved enkle angsttilstande, som fobier og social angst. Når der for eksempel er tale om eksistentielle problemer eller angsten er tæt relateret til konflikter med andre mennesker, så kan det være nyttigt at supplere eller erstatte kognitiv terapi med andre psykologiske tilgange som beskrevet i afsnittet terapi.

 

 

 

 

 

psykolog valg

Hvilken psykolog skal jeg vælge?

Dette indlæg har jeg skrevet som en hjælp til at finde en privatpraktiserende psykolog at gå i terapi hos. Står du med spørgsmålet “hvilken psykolog skal jeg vælge?”, så kan det følgende altså være relevant for dig.

Det er forskelligt hvilken psykolog man synes om, og hvad der fungerer for den enkelte, så det handler om at opnå et godt ”match”.  Det er  vigtigt at have fokus på psykologens kompetencer, men i høj grad også hvordan vedkommende er som person, og hvordan I spiller sammen. Valg af psykolog kan også afhænge af praktiske forhold som ventetid og økonomi.

Mit bud: “Hvilken psykolog skal jeg vælge?”

  • Find psykologer i dit område ved at google eller søge på www.psykologeridanmark. Sidstenævnte viser autoriserede psykologer, som er medlem af Dansk Psykologforening. Der står om ventetider, mulighed for tilskud fra offentligt sygesikring mm.
  • Første indtryk: Få indtryk af om psykologen virker kompetent og tiltalende ved at se vedkommendes hjemmeside. Ved første telefonsamtale kan du have fokus på kemien mellem Jer og afstemme forventninger. Jeg tilbyder altid at tale uforpligtende i telefon før første aftale.
  • En autoriseret psykolog er at foretrække fordi: 
    • Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer, som skal følge deres regler om tavshedspligt, journalpligt mm.
    • Vi har som minimum haft et 2 årigt forløb, som kvalificerer til psykologarbejde i praksis.
    • Ved tilskud er det i reglen et krav, at psykologen er autoriseret.
  • Psykologens kompetencer. Undersøg hvilken erfaring og efteruddannelse psykologen har i forhold til din problemstilling.Ingen psykolog kan være lige kvalificeret til alt, men har typisk erfaringer med bestemte målgrupper og områder. Hos mig er det voksne/unge ved stress, angst, krise og sorg.
  • Metoder og faglige tilgange. Undersøgelser viser, at forskellige psykologiske tilgange virker nogenlunde lige godt. Til gengæld er der ingen psykologisk tilgang, som virker lige godt i forhold til alle, og ved alle psykiske problemer. Det handler derfor om at finde frem til, hvad der er virker for den enkelte. Psykologer vil ofte anvende flere forskellige tilgange og metoder, som kan bruges efter behov. Du kan læse om mine tilgange til terapi og metoder under afsnittet terapi.
  • Tilskud. Undersøg muligheder for tilskud herunder eventuelt om du kan bruge henvisning fra egen læge. Læs om mulige tilskud ved behandling hos mig.
  • Honorar. Virker det rimeligt? Mit er 950 kr. pr. session, hvilket ligger i den lave ende.
  • Ventetiden skal være overskuelig for dig. Min ventetid er pt. kun 1-2 uger.  Ved akutte problemer kan den endda være kortere.
  • Tider. Har du behov for samtale sen eftermiddag eller aften? Jeg tilbyder sene tider, men det er ikke alle psykologer, hvor det er muligt.

I det følgende uddyber jeg dette.

Nyttige oplysninger på psykologens hjemmeside

Læg mærke til om det som psykologen skriver om sig selv på sin hjemmeside, tiltaler dig. Overbeviser det dig om, at vedkommende kan hjælpe dig med dit problem?.

En hjemmeside kan give oplysninger om psykologens uddannelse, erfaringer, faglige tilgange foruden rammerne for samarbejdet. Du kan tilmed få et indtryk af psykologen ved at se billeder og eventuelt høre lydfiler. 

”Kemi” som rettesnor ved valg af psykolog

Den første kontakt starter typisk i telefonen, hvor det er væsentligt at mærke ”kemien”. Med kemi mener jeg, en oplevelse af umiddelbart at kunne lide psykologen, føle sig på bølgelængde og have tillid til vedkommende. Hvis der mangler kemi under første kontakt, kan den selvfølgelig opbygges ved nærmere bekendtskab, men det er et bedre udgangspunkt at starte med en fornemmelse af god kemi.

Det har en central betydning for at opnå et positivt udbytte af terapien, at psykologen er i stand til at skabe et konstruktivt forhold til klienten. Dette fremmes af psykologens varme og indlevelse samt evne til at skabe positive og realistiske forventninger hos klienten. Hvis du oplever, at dette mangler ved første møde med en psykolog, kan det måske lykkes at nærme sig hinanden ved italesætte dette eller afklare eventuelle misforståelser.Lykkes det ikke at etablere et konstruktivt samarbejde tidligt i forløbet, så ville jeg overveje at afbryde forløbet for at undgå, at det ender med spild af tid og penge.

Forventnings-afstemning – et vigtigt udgangspunkt

Det er væsentligt at afstemme forventninger i forhold til terapien både før og under forløbet. Hos mig starter forventnings-afstemningen ved en uforpligtende telefonsamtale før den første aftale. Jeg skal først vurdere, om personen henvender sig med en problemstilling, som jeg er kvalificeret til at gå ind i.  Desuden om de praktiske forhold som pris og ventetid stemmer overens med vedkommendes behov. Personen har mulighed for at udtrykke sine forventninger til terapien og samarbejdet. Det kan for eksempel være at et ønske om konkrete redskaber til at klare bestemte vanskelige situationer, hvilket jeg i sagens natur vil tage højde for under forløbet.

Ved den indledende forventningsafstemning får begge parter et indtryk af hinanden og kan vurdere om der er basis for et samarbejde inden forløbet starter. Forventningsafstemningen foregår desuden løbende med henblik på at sikre enighed om mål og metoder i terapien desuden at vurdere behov for justeringer gennem et forløb.

Få overblik over psykologer i dit område og mulighed for tilskud

Mange finder en psykolog via google med brug af relevante søgeord f.eks. “psykolog Odense”. På hjemmesiden www.psykologeridanmark.dk, kan du finde psykologer i dit område, som alle er autoriserede og medlem af Dansk Psykolog Forening. Der er oplysninger om den enkelte psykologs ventetider, klientkategorier mm. Det oplyses også hvilke psykologer, der har ydernummer. Hos psykologer med ydernummer kan der gives tilskud fra den offentlige sygesikring. For at være berettiget til dette tilskud, skal der være tale om én af 11 henvisningsårsager og det kræver i reglen en henvisning fra egen læge. Unge mellem 18 og 21 år er, som en midlertidig forsøgsordning, berettiget til gratis psykologhjælp hos en psykolog med ydernummer for angst og depression indtil 31. december 2021.Desværre kan der være flere måneders ventetid.

Hos autoriserede psykologer uden ydernummer, som mig, vil ventetiden oftest være kortere. Der kan være mulighed for tilskud gennem f.eks. en sundhedsforsikring privat eller via arbejdsgiver, Sygesikringen Danmark eller en fagforening, men ikke fra den offentlige sygesikring. Jeg skriver mere om dette i afsnittet om priser. Det kan anbefales at undersøge mulighed for tilskud, og drøfte det med psykologen inden forløbet starter.