Case social angst og lavt selvværd

Compassion og hypnose ved social angst og lavt selvværd

Lavt selvværd og social angst blev behandlet med god effekt ved brug af en compassion tilgang og forstærket med hypnose. Compassion har til formål at lindre psykisk smerte og at se på sig selv med venlige øjne, hvilket er særligt anvendeligt ved selvkritik og skam.

Gennem de første 12 gange opnår 34-årige Søren, højere grad af selvtillid og selvværd foruden at slippe af med depressive tanker og social angst. Han fortsætter i terapi med længere mellemrum, og er i stand til at holde sine symptomer nede ved brug af øvelser i compassion derhjemme. Hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg arbejder med metoderne, så er her en fyldig beskrivelse af hvad der kan ske i terapirummet ved anvendelse af hypnose og compassion. Klienten har godkendt casen og givet mig tilladelse til at bruge den her på hjemmesiden og hans identitet er anonymiseret.

Angsten for at præstere dårligt fylder i Sørens liv

Søren er bange for at præstere dårligt på arbejde, og er derfor tilbøjelig til at undgå frokost med kolleger. Han frygter at gøre et dårligt indtryk på andre især på arbejde, men det kan også være i private sammenhænge. Hjemme i familien kan han føle sig tryg, men han har mindre overskud til sine børn. Søren har et godt forhold til sin kone, men han mener, at hun kan opfatte ham som sur. Problemerne har varet længe, men eskaleret over de sidste 3 år.

Søren har været gift i 12 år og parret har 2 børn. Han har en akademisk uddannelse og et arbejde med ledelsesansvar. De problemer han oplever, er lavt selvværd, depressive symptomer, kognitive vanskeligheder og social angst.

Symptomer

Depressive symptomer:

Han mangler glæde i dagligdagen. Humøret svinger så han kan føle sig ovenpå nogen dage, men der er flere dage uden glæde. Ved brug af selvrapporteringsskema (BDI-II Spørgeskema) scorer han svarende til en moderat depression (23). Han markerer blandt andet, at han ser tilbage på en masse nederlag, kritiserer sig selv for alle sine fejl, føler sig mindre værd sammenlignet med andre, er mere irritabel og føler sig for træt og udmattet til at gøre mange af de ting, som han gjorde tidligere.

Kognitive vanskeligheder:

Han har kognitive vanskeligheder. Ved spørgeskema (MIC-SR -spørgeskema) markerer følgende på det højeste niveau (viser sig næsten hver dag): Han har svært ved at lytte efter og være opmærksom. Svært ved at være opmærksom fordi tankerne vandrer. Han har svært ved at huske (navne, retninger og datoer). Har planer om at gøre ting som han glemmer (såsom at besvare telefonopkald, købe ind mm.). Er meget glemsom i forhold til hvad der er blevet sagt, gjort eller læst indenfor de sidste 24 timer. Har svært ved at huske, hvor han har lagt vigtige genstande (nøgler, regninger mm.).

Angst.

Ved spørgeskema om angst (Beck Anxiety Index – BAI) scorer han svarende til moderat angst (22). Han kan i nogen grad føle sig ude af stand til at slappe af, være svimmel uklar eller ør i hovedet, være nervøs og ryste på hænderne. Han oplever i høj grad varmefølelse med svedige eller klamme hænder, hjertebanken, symptomer fra maven og hedeture.

Lavt selvværd og mangel på selvtillid.

Selvom Søren har en god uddannelse og tidligt i sin karriere blev forfremmet tidligt i sin karriere, så kan han føle sig dum. Han kan være bange for at sige noget forkert eller lave fejl på arbejdet. Det kan virke som imposter syndrom, der er typisk for højtuddannede og dygtige mennesker, som er bange for at blive afsløret for deres mangelfuldhed. Han kan desuden være bange for, at han er uvidende i forhold til almen viden, som er samtaleemne i sociale sammenhænge.

Hvis han har lavet en fejl, så plager det ham længe og han kan ruminere over, hvordan det kunne være undgået, hvad andre tænker om ham mm. Det kan gøre ham stærkt utilpas psykisk, så han har svært ved at tænke på andet. Han kan være tilfreds med sig selv, når han har præsteret godt.

Familieforhold

Han har et godt forhold til sin mor, men ikke så godt til sin far. Han oplever, at faren har dårlige sociale kompetencer, ikke kan vise følelser og give anerkendelse. Faren har prioriteret hans ældre bror, da de har fælles interesser indenfor sport. Søren fortæller den første gang, at han kan være bange for at sige noget forkert, når han er sammen med sin svigerfamilie. Nogle måneder senere fortæller han om, at han kan have det svært med svigermor, fordi hun er dominerende. Han kan også have det svært med, at hans kone beder ham om at gøre for mange ting. Så kan han føle sig som en robot, der bare udfører det, som andre ønsker.

Baggrund for problemerne

Søren blev mobbet i folkeskolen. Det startede i 7. klasse og var slemt i 8/9 klasse. Der var fysisk vold i et par tilfælde foruden drilleri i forhold til udseende og hygiejne. Det har fyldt meget. Efter 9. klasse flyttede han. I starten af 20´erne havde han tankemylder efter at have eksperimenteret extacy 5 gange. Dette triggede panikangstanfaldt i forbindelse med sygdomsangst.

Vurdering af baggrunden for social angst og lavt selvværd

Jeg vurderer, at hans psykiske sårbarhed primært handler om mobning i folkeskole og manglende anerkendelse fra hans far, og tidligere angst. Det er mit indtryk, at lavt selvværd og selvtillid spiller en central rolle for hans tilstand, så derfor er det udgangspunktet i det indledende forløb.

Forløb

Første samtale problemerne afdækkes

Interview om problemet, forventningsafstemning og forberedelse af hjemmearbejde.

Hypnose med positive sætninger som styrker selvtillid og selvværd

  • Søren får efter første session til opgave at interviewe sin kone om det gode ved ham. Han får en hel A4side, som han læser op for mig. Søren er glad for sætningerne, som både fremhæver hans gode egenskaber som far, kæreste, hans følelsesmæssige som intellektuelle kompetencer. Søren kommer nemt i trance. Jeg læser sætningerne op og inviterer ham til at forestille sig situationer i fortid og fremtid, hvor han oplever sig selv på denne positive måde. Han opnår mere afspænding end ellers og får ”glæde i maven”. Det bliver en god oplevelse og han vil gerne bruge metoden fremover.

  • Analyse af tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd
    • Analyse af tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, før, under og efter en angstprovokerende situation. Han vælger en situation på arbejdet, hvor han skal holde oplæg.

    Før: tanker, kan jeg svar på spørgsmålene, får jeg svaret dumt, ydmyger jeg mig selv, kan jeg formulere mig. Følelser: nervøsitet, angst og stress. Krop: svedte meget, rastløs og dårlig mave. Adfærd: kort lunte, irritabel når andre kommunikerer.

    Under: tanker er kaotiske ”nu skal jeg fokusere! Pas nu på! Hvad tænker andre om mig. Følelser: stresset, nervøs og angst. Krop: svedeture. Adfærd: rastløshed.

    Efter: Tanker: gentager bebrejdelser af sig selv. Følelser: depression og selvhad. Krop: træt i hovedet. Adfærd: Irritabel, træt, kan ikke overskue noget.

    Ved denne analyse bliver Søren opmærksom på sine reaktioner. Jeg introducerer ham for de 3 følelsesmæssigt regulerende systemer, motivation, trussel og beroligelse. Når angsten tager over, så bliver han trusselsaktiveret. Opgaven på arbejdet bliver derved mere belastende end motiverende. Der er derfor behov for at aktivere det beroligende system, og det kan vi gøre med hypnose. Han vil tænke på en social situation fra fortiden, som kan bruges til hypnose næste gang. Søren starter desuden på at lave compassionøvelser ved brug af lydfiler.

    Hypnose med forestilling med succes fra fortiden.

    • Forestilling om at klare en fremtidig situation med succes. Ved den fremtidige situation anvendes et anker. Ankeret er en bevægelse, som associerer til den gode tilstand under hypnosen, hvor han er fyldt med de gode følelser forbundet med succes. Dette kan han bruge i kommende situationer, hvor han ønsker at hæmme angstreaktioner og blive mere rolig. Jeg lægger positive suggestioner ind såsom ”du er god nok, som den du er og med alt hvad du indeholder”. De positive forestillinger, som Søren oplever, forstærkes. Både følelserne og kropslige fornemmelser ved forestilling om at de bliver mere intense og spreder sig. Han får gode oplevelser, der giver varme i brystkassen og glæde.

    Møde med en compassion figur.

    • Søren har lavet øvelser i compassion derhjemme med god effekt og det giver mere ro i hverdagen, når han øver sig hver dag. Han fortæller, at han i dag blev udstillet på arbejde af en kollega, som jokede med at Søren skulle have en lav IQ. Selvom Søren ved med sin fornuft, at det ikke passer, så blev han virkelig ramt og usikker på sig selv. Han var derfor urolig resten af dagen på arbejde. Det gav en knude i maven.

    Ved hypnose oplever Søren, at kunne trøste den sårbare side af sig selv, som blev påvirket i dag. Desuden kan han forløse knuden i maven. Han fik dermed genvundet roen og troen på sig selv.

    Tilfredshed med sig selv.

    • Søren fortæller, at han ikke længere føler sig deprimeret. De kropslige angstreaktioner er aftaget markant efter hypnosen sidst. Han er mindre træt og har det generelt bedre.

    Søren er efterhånden fortrolig med hypnosen og kan sætte ord på, hvad han ønsker at forstærke. Han vil gerne opnå tilfredshed med sig selv, ro i kroppen, føle sig som en succes og opnå det gode. Varme, ro og tryghed. Han fik en god oplevelse og varme i maven ved forestillingen om succes. Hypnose med fremtidsforestilling og anker. Havde noget rungen i hovedet bagefter, så jeg luftede ud og så gik det væk. Det kan skyldes, at han var kommet langt ned i trancen.

    Realistiske krav til sig selv.

    Søren har færre selvbebrejdelser og i kortere tid. Er desuden blevet i bedre humør. Har brugt ankeret hver aften, når han har lagt sig. Knuden i maven har ikke været slem i lang tid.

    Arbejdsmæssigt har han erkendt, det er ok at han har nogle begrænsninger som forholdsvis ny i faget og ikke altid har noget at byde ind med ved møder. Vil derfor sænke forventningerne til sig selv alt efter situationen, inden han går ind til et møde. Han har svært ved at overføre det til beroligelse til den konkrete situation.

    Han vil bruge compassion igen efter en periode, hvor han har haft lagt det lidt på hylden. Han fortæller, at han kan have svært ved at formulere sig også her hos mig. Det er ikke noget problem hjemme hos konen. Jeg tror, at det skyldes anspændthed.

    Du behøver ikke vide alt og må gerne sætte grænser.

    • Søren taler om, at han har dårlig hukommelse, hvad angår almen viden. Det betyder, at han får svært ved at deltage i samtaler. Jeg spørger til, om han kan blive blokeret af præstationsangst og hvilken betydning, det har for hans selvværd. Jeg italesætter, om der kan være frygt for udskamning, som er et element ved mobning. Desuden almengør jeg det, at vi som mennesker ikke kan have fokus på alt og dermed ikke vide alt.

    Søren taler om, at han kan blive frustreret, når hans kone flere gange beder ham om at gøre ting. Han bliver i tvivl om hvorvidt han skal sige fra. Jeg italesætter at den tryghed, som han har i forhold til sin kone, kan gøre det til en sammenhæng, hvor han øver sig på at sige fra. Han taler om sin svigermor, som det også kan være svært at sige fra overfor. Vi taler om assertiv, aggressiv og submissiv adfærd, som vi relaterer til Søren. Vi planlægger hypnose mhp. at drage omsorg for den side af Søren, der kan være usikker og underdanig.

    Søren har fået sagt fra

    • Han har sagt fra både overfor sin kone og en arbejdskollega. Hans kone er blevet mindre tilbøjelig til at uddelegere opgaver og det letter ham. Han har fået sagt fra i forhold til arbejdskollega, der siger ting, som generer Søren. Risikoen for at blive vurderet negativt er afgørende for, om Søren får en god eller dårlig dag. I går fik Søren skyld for en fejl, som også andre var ansvarlige for. Han vil forberede sig på at tale til den sårbare side af ham ved at bruge compassion. Hypnose i relation til dagens tema.

    Forstærke troen på sig selv.

    Efter sidste gang oplevede Søren en god fornemmelse i kroppen særligt brystkassen og følte sig stærkere i nogle dage. Søren synes, det kan være svært at balancere i forhold til at tro og tvivle på sig selv, men har bedre kunne komme videre. Han føler på den ene side, at han kan ting og det er ok at lave fejl, men en side af ham er stadig sårbar overfor andres vurdering.

    Hypnose med henblik på at forstærke Sørens tro på sig selv. Han kommer tilbage til en situation, hvor han havde succes. Det var rart. Jeg inviterer ham til at mærke den sårbare side og give den omsorg og accept. Han har svært ved at mærke den sårbare side og har mere lyst til at fokusere på det positive, som også er vigtigst. For at fremme muligheden for heling så planlægger vi næste gang egostateterapi, hvor han kan møde den sårbare side gennem følelsernes bro tilbage til tidligere hændelser. Det kan vi nu, da han er blevet stærkere og der dermed er skabt et fundament for det.

    Egostate møde sig selv som 15-årig.

    Søren har fået det bedre og har mere kontakt med sine ressourcer også når han er sårbar. Hypnose med egostate hvor han møder sig selv som 15-årig. Han forestiller sig en voksen, der er hjælpsom. Søren oplever at få selvtillid og det mærkes i brystet. Han har mest kontakt til det følelsesmæssige og kropslige, kun svagt til det visuelle ved oplevelsen.

    Det er ok at lave fejl.

    Søren har meget mere overskud, er mere glad og mindre selvkritisk. Hypnose med sætninger der legitimerer og almengør det at lave fejl. At det faktisk er nødvendigt, når man som Søren, skal udvikle noget i sit arbejde. Søren oplevede at være langt nede i trancen og mere modtagelig. Han nævner Mette Frederiksens kommentar ”vi vil lave fej”, som et vilkår under coronakrisen. På samme måde vil Søren sige til sig selv ”jeg vil lave fejl, som forberedelse til en opgave, som kan være forbundet med fejl.

    Effekt af compassion forstærket med hypnose

    Dette er et eksempel på, hvordan compassion kan bruges til at styrke selvværd og modvirke social angst. Jeg forstærkede effekten af compassion ved at bruge hypnose, som viste sig at være særdeles effektiv. Søren er højt hypnotiserbar, hvilket mange mennesker med angst er. Hvis man er god til at forestille sig, at det værste vil ske, så er man som regel også god til at forestille sig at det bedste vil ske.

    Allerede tidligt i forløbet aftog Sørens depression og han fik mere energi. Dernæst gik det fremad med de øvrige problematikker. De pinefulde selvbebrejdelser og ubehaget ved at være sammen med andre i utrygge situationer aftog, og han blev bedre til at sætte grænser. Dette er en blid og kreativ måde at behandle social angst og lavt selvværd. Da det er problemer, som har stået på igennem år, er en daglig gene og fylder meget i livet, så er dette ikke noget quick fix. Der blev arbejdet en del mellem sessionerne, hvilket formodentlig har medvirket til, at det blev et relativt kort forløb.

    Henvisninger

    Læs mere i afsnittet om hypnosehttps://www.psykolog-engelund.dk/terapi/

    Læs mere i afsnittet om angsthttps://www.psykolog-engelund.dk/wp-admin/post.php?post=51&action=edit

    Læs om compassion på Mindworks hjemmesidehttps://mindwork.dk/private/

    På sporet af den gode søvn

    Jeg sover uden problemer. Det er rigtigt, at det gamle naturlige spor er blevet genoplivet. Jeg nyder det.
    (kvinde 71 år efter dobbeltsession med søvnhypnose)

    Den vigtige nattesøvn

    En god søvn er vigtig for at kunne vågne op veludhvilet og med energi til at imødegå dagens oplevelser. Vi restituerer os og lagrer dagens erfaringer under en sammenhægende nattesøvn, som for de fleste voksne mennesker bør være 7-9 timer. Hvis man har problemer med at sove, så er det derfor vigtigt at gøre noget ved det.

    Problemer med at sove

    Mange mennesker har problemer med at sove i perioder eller mere permanent. Det kan enten være svært at falde i søvn, søvnen kan være afbrudt, man sover for let eller vågner for tidligt om morgenen. Der kan være forskellige grunde til, at man har svært ved at sove. Det kan skyldes at arbejde eller småbørn, har taget opmærksomhed i nattetimerne over længere tid. Stress og bekymringer er ofte årsag til søvnproblemer. Omvendt kan en dårlig nattesøvn også give stress og bekymringer, således at det bliver en ond cirkel.

    Hvis man har sovet dårligt over længere tid, kan det være vanskeligt at finde tilbage til den gode søvn, og man kan bekymre sig om, hvor vidt man nu kan sove allerede inden man lægger sig. Noget så naturligt som at sove kan blive en præstation, men at bruge viljens kraft til at falde i søvn hjælper næppe.

    Hvordan arbejder jeg med søvn?

    Når jeg arbejder med søvn, spørger jeg først og fremmest ind til årsagerne til at det er blevet et problem. Jeg giver konkrete råd til at forbedre søvnen. For eksempel at skabe faste rammer omkring søvnen, undgå stimulanser, lægge bekymringer fra sig og lave beroligende aktiviteter inden sengetid (se gode råd nederst på denne side). Det kan også være relevant, at bearbejde de problemer eller bekymringer, som giver anledning til den dårlige søvn. Desuden kan hypnose anvendes til at hjælpe en bedre søvn på vej.

    Hypnose som hjælp til at sove bedre

    Under trance falder sindet til ro, da det parasympatiske nervesystem aktiveres. Det parasympatiske nervesystem får puls og blodtryk til at falde, hjernebølgerne bliver langsommere og musklerne slapper af mm. I trancetilstanden er sindet mere åbent overfor at ændre sig og finde nye veje, hvor man kan erstatte tidligere negative forestillinger med positive. Det at blive inviteret til at danne forestillinger i denne tilstand, påvirker altså underbevidstheden i den ønskede retning.

    De fleste mennesker kan genkalde sig tidligere tiders god søvn, men er kommet bort fra det på grund af længere tids søvnproblemer. Der anvendes sætninger, som inviterer til at komme tilbage på sporet af den gode søvn, som ovenstående citat illustrerer. Sætninger om at søvnen indtræder helt af sig selv og kroppen ved hvordan det kan ske naturligt, bidrager til at give slip og lade sig glide ned i søvnen uden anstrengelse.

    Du kan læse mere om hypnose i afsnittet om terapihttps://www.psykolog-engelund.dk/terapi/. Jeg har lagt en gratis lydfil til at falde i søvn på under afsnittet om stress, underafsnit om at forebygge stress.https://www.psykolog-engelund.dk/stress/. Psykolog Bobby Zachariae har desuden lavet en lydbog om søvnhttps://www.saxo.com/dk/sov-godt-redskaber-til-haandtering-af-soevnproblemer_bobby-zachariae_lydbog-download_9788763830133.

    Læs mere
    cases terapi Dorte Engelund, psykolog

    Case depression

    stress cases

    Cases stress

    Nedenstående cases om stress, kan være en hjælp, hvis du er nysgerrig på, hvad du kan få ud af et forløb hos mig. Disse cases er fra klienter, der har afsluttet et forløb. I slutningen af indlægget skriver jeg desuden om min tilgang til stressbehandling og forebyggelse.

    Kvinde 31 år (2022 efter 5 sessioner)

    Da jeg startede forløbet, var jeg umotiveret, selv små opgaver var uoverkommelige og jeg havde svært ved at koncentrere mig.

    Jeg har fået det bedre, og har meget mere overskud til mit arbejde. Det har været hjælpsomt at få viden om stress og skemaer til at organisere arbejdet. Jeg blev klar over, at der ikke som sådan er noget galt med mig, men at mine reaktioner på stress var normale. Desuden at det kan tage længere tid at komme over stress, end jeg troede. Jeg har lært at lytte til min krop, at sige fra i tide og at jeg ikke behøver at gøre alt perfekt.

    Kvinde 61 år (2022 efter 8 sessioner)

    Da jeg kom, var jeg nede i et sort hul, dybt deprimeret og træt. Først kom depressionen på grund af problemer i mit private liv, så opstod udfordringer på arbejdet, som gav mig stress.

    Jeg er blevet mig selv igen, er glad og kan tale med andre mennesker. Det har hjulpet mig, at komme af med frustrationer og få nogle værktøjer. Jeg blev opmærksom på, at jeg havde brug for at blive deltidssygemeldt og så blev det mere overkommeligt for mig. Efterhånden gik jeg gradvist op i arbejdstid, så jeg nu arbejder fuldtids. Jeg har fået mit arbejdsliv i faste rammer, så det passer mig godt. Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv og prioritere, det der er vigtigt.

    Mand 59 år (2021 efter 7 sessioner)

    Jeg startede forløbet efter, at jeg var blevet overbelastet gennem længere tid på en arbejdsplads med svære vilkår. Jeg knoklede for at følge med, men det var for meget og til sidst blev jeg sygemeldt med stress. Dorte beskrev mit arbejdsliv som ”at træde i et hamsterhjul”. Jeg blev klar over, at jeg måtte ud af hamsterhjulet.

    Gennem forløbet fik jeg støtte til at lægge det belastende arbejde bag mig og komme videre til noget andet. Jeg er blevet godt rustet til fremover til at kunne sige fra i en arbejdsmæssig sammenhæng og undgå stress.

    Individuelt tilrettelagte forløb ved stress

    Afdækning af årsager og stresssymptomer

    Ethvert forløb tilrettelægges individuelt, da mennesker er forskellige og stress kan opstå på forskellig baggrund. Jeg starter med at udrede hvordan problemet er opstået og personens situation privat samt arbejdsmæssigt. Desuden spørger jeg til stresssymptomer, samt den psykiske og kropslige belastning over tid.

    Overblik over andre psykiske og fysiske problemer

    Ved stress optræder der til tider også depressive symptomer, angst eller kognitive vanskeligheder. For at afdække dette kan jeg tilbyde selvrapporteringsskemaer, der kan give et hurtigt indtryk af omfanget og intensiteten. Skemaerne kan bruges til at evaluere undervejs i forløbet. Det kan give indtryk af hvilke udfordringer personen kan klare, og det virker opmuntrende at se egne fremskridt sort på hvidt.

    Jeg vil desuden vurdere om det kan være relevant at inddrage andre fagområder f.eks. læge, psykiater, fysioterapeut eller arbejdsmedicinsk klinik.

    Forståelse af stressreaktioner og behandling

    Det er vigtigt at vide, hvad der sker i krop og sind ved stress. Ofte giver det ro i sig selv, og det skaber grundlag for at forstå, hvad der skal til, for at behandle og forebygge stress. Det kan både være relevant at udrede, hvilken sårbarhed personen havde da stressreaktionerne opstod, hvad der udløste og hvad der vedligeholder problemet.

    Typisk giver jeg tidligt i forløbet redskaber, som kan bruges til at modvirke stress i dagligdagen. Nogen gange anvender jeg hypnose, da denne metode kan bidrage til at berolige nervesystemet, så det hurtigere restituerer sig. Samme effekt kan det have at aflytte lydfiler med tale eller beroligende musik. Et permanent stresset nervesystem kan nemlig “lægge sig for højt”, så der er brug for hjælp til at få ro på igen. Dette er særlig vigtigt at have fokus på ved søvnproblemer.

    Forebyggelse

    Da der er en risiko for tilbagefald efter et forløb med stressbehandling, afsluttes det gerne med at have fokus på forebyggelse. Der kan være behov for at tale om ændring af daglig livsførelse og skånehensyn ved tilbagevenden til arbejde. I samarbejde med den stressramte kan jeg skrive mine vurderinger og anbefalinger til arbejdsgiver, forsikring eller andre instanser.

    Vil du vide mere om stressbehandling hos mig?

    Der kan selvfølgelig være behov for at få afklaret andre spørgsmål inden du starter et forløb såsom pris og varighed.

    Mine priser findes på hjemmesiden og der vil oftest være behov for sessioner på 50 minutter. Ved hypnose kan enkelte dobbeltsessioner dog ofte anbefales.

    Det er forskelligt, hvor langt et forløb varer og hvor mange sessioner, der er behov for, afhængig af hvor hårdt den enkelte er ramt og hvor længe belastningerne har stået på. Som det fremgår af casene, så er 5-8 sessioner meget almindeligt. Mere sjældent er de lettere stresstilstande, der kræver færre sessioner. Ved mere alvorlig stress, hvor der også er andre psykiske vanskeligheder, vil der være behov for flere sessioner. I starten forgår samtalerne typisk med 1-2 ugers mellemrum, mens der senere i forløbet kan der gå flere uger eller måneder imellem.

    Hvor hurtigt man kommer sig, kan også i et vist omfang afhænge af ens egen indsats. Meget af behandlingen sker nemlig mellem samtalerne, hvor det vi har talt om, danner grundlag for at skabe positive ændringer af egen livssituation og vaner.

    Kontakt mig

    Du er velkommen til at kontakte mig for at tale uforpligtende om mulighederne på telefon 29 85 46 69.

    Læs mere om stress her på hjemmesiden https://www.psykolog-engelund.dk/stress/

    Nytårsbrev

    Jeg sender de bedste nytårshilsner til mine klienter og samarbejdspartnere. Tak for den tillid I har vist mig samt de erfaringer og den psykologisk forståelse jeg har fået gennem vores kontakt i året der gik.

    Vindue fra et lille hus hvor jeg mediterede i sommer

    I 2021 er der sket en rivende udvikling for mig fagligt og personligt. Der har været en tilgang af klienter, og nogen er kommet tilbage med nye problemstillinger. Det har været lærerigt for mig at følge udviklingen hos den enkelte. Jeg har modtaget supervision, gået i individuel egen terapi, udviklingsgruppe og deltaget i kurser. Det har tilsammen givet mig nye indsigter og bidraget til min ”værktøjskasse”.

    Compassion fokuseret terapi

    I 2021 har jeg fordybet mig i compassion fokuseret terapi. Psykologiske tilgange kan noget af det samme og alligevel forskelligt. Compassionfokuseret terapi er særligt velegnet ved selvkritik, skyld og skam. Da jeg ofte møder mennesker, hvor disse problemer er i spil, har jeg valgt at supplere med netop denne tilgang.

    I flere år har jeg selv gået i individuel terapi hos en psykolog, der anvender en compassion fokuseret tilgang. I år har jeg deltaget i en udviklingsgruppe for psykologer. I februar 2022 starter jeg på en 2-årig uddannelse i compasssion fokuseret terapi, som indeholder både undervisning, træning og supervision. Compassion fokuseret terapi har ligheder med hypnoterapi, som jeg jo allerede bruger meget i klinikken og de to tilgange kan supplere hinanden.

    Supervision

    Supervision er med til at kvalitetssikre vores arbejde som psykologer. Derfor har jeg altid modtaget supervision, og vil blive ved at gøre det.

    Psykiater Bodil Andersen er startet som min supervisor i 2021 ved udredning i forbindelse med psykoterapi. Bodil er meget erfaren indenfor psykiatri – og i forhold til anvendelse af compassion fokuseret terapi. Jeg har desuden været på kursus og til supervision i forhold til hypnoterapi hos autoriseret psykolog, Lone Kærvang. Jeg er selv begyndt at supervisere andre psykologer, hvilket også er givende.  

    Forbedring af administration

    Jeg har i 2021 haft fokus på at forbedre og forenkle klinikkens administration. Dette både for at gøre det lettere for klienter – og for at bruge mindre tid på kontorarbejde. I den sammenhæng er jeg startet på et såkaldt businessforløb ved Rikke Bech Skougaard, hvor jeg får vejledning af hende og sparring med andre soloselvstændige. Det har været ganske brugbart. Jeg tager sigte efter, at der i 2022 vil være oprettet journalsystem med automatisk udsendelse af påmindelser, indberetning til Danmark, digital journal mm.

    Jeg ser frem til samarbejdet i 2022.

    Mange hilsner fra Dorte Engelund, psykolog.

    konflikt familie

    Konflikter i familien

    Konflikter i familien

    Konflikter i familien er ret almindelige. Når konsekvensen bliver, at nogen føler sig ekskluderet eller fremmed i egen familie, så kan problemet blive uoverstigeligt. Er der konflikter i din familie, så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast, hvor forfatter Katrine Marie Guldager drøfter emnet med forskellige psykologer. Der er nogle nuancerede overvejelser om familier, som voksne børn kan have svært ved at være en del af. Refleksioner i forhold til dilemmaer, der kan opstå, når der er konflikter i familien over længere tid, som synes uløselige. Er det legalt at bryde med sin familie, kan det være nødvendigt og hvad kan konsekvenserne blive… Jeg oplever i klinikken, at det kan være noget af det mest sårbare, når mennesker har en familie i levende live, men der ingen god kontakt er.

    magisk beskyttelsesdragt

    Den magiske beskyttelsesdragt fra hypnose

    Under hypnose kan man forestille sig en magisk dragt, som beskytter i situationer, hvor man føler sig sårbar, nervøs eller angst. Det kan for eksempel være i sociale situationer eller når man skal bevæge sig udenfor sit hjem. Under hypnose finder den enkelte sin egen beskyttelsesdragt, som kan have forskellige kvaliteter. Den kan for eksempel være hård, blød, tætsiddende, løs mm.

    Case fra klinikken om den magiske beskyttelsesdragt

    En ung kvinde fortæller:

    Beskyttelsesdragten er et brunt uldtæppe. Når jeg trækker det over hovedet, så er jeg beskyttet. Jeg føler mig varm og tryg i omgivelserne. Det er mig der bestemmer, hvem der må komme under tæppet, og tale med mig. Når jeg drejer min ring til højre, så tager jeg tæppet på. Drejer jeg ringen til venstre, så tager jeg det af igen.

    Inde i byen kan jeg være utryg og nervøs. Er bange for at møde min x-kæreste. Nu er det som, at jeg bliver beskyttet af dragten, så ingen kan gøre mig noget. Jeg er varm og rolig. Forleden brugte jeg den, da jeg gik alene i byen. Jeg kom til at tolke et blik som ondt, men kunne sige til mig selv ”jeg bliver nervøs, men bestemmer selv om jeg vil modtage det blik”.

    Et anker genkalder oplevelsen af den magiske beskyttelsesdragt

    En oplevelse af at være beskyttet af en dragt under hypnosen genkaldes altså efterfølgende, når der er behov for det i en given situation. Dette kan virke mystisk, men der er en naturlig forklaring på det. Det sig drejer sig om fænomenet “state dependent memory and learning”. Når kvinden i ovennævnte eksempel oplever sig beskyttet af en dragt under hypnosen og drejer på sin ring, så skaber hun med bevægelsen et anker. I vågen tilstand kan hun fremkalde den gode fornemmelse af at blive beskyttet af dragten, når hun ligeledes drejer på sin ring, da dette fremkalder erindringer fra den hypnotiske oplevelse. I forbindelse med hypnose kan man også bruge et anker på andre måder, til at videreføre gode fornemmelser, ressourcer mm. til vågen tilstand. Du kan læse mere om hypnose ved andre indlæg og afsnittet om terapi.

     

    kognitiv terapi hypnose

    Angst kan behandles med kognitiv terapi og hypnose

    Kognitiv terapi har en veldokumenteret effekt ved forskellige former for angst(se artikel her). Det er påvist at hypnose kan forstærke effekten af terapi ved tilstande som posttraumatisk stress, fobisk angst og social angst (se artikel her).  Jeg har gode erfaringer med at behandle angst med klassisk hypnose i kombination med kognitiv terapi. Det handler dette indlæg om.

    Når angst bliver et psykisk problem

    Angst er et af de mest udbredte psykiske problemer i den vestlige verden. De fleste kender i en vis grad til at have angst, da det også er et normalt fænomen. Hvis angsten  får en negativ betydning for din trivsel, så kan der være god grund til at gå til en psykolog. For mange af mine tidligere klienter har psykologisk behandling betydet,  at angsten enten er gået over eller fylder mindre.Nedenstående er et eksempel.

    Et anonymiseret eksempel på social angst

    Henrik er en akademiker og familiefar på 45 år. Han bliver nogle gange angst i sociale sammenhænge på sit arbejde, særligt når han skal holde oplæg. Henrik begynder at svede i hænderne, stammer, ryster over hele kroppen og bliver rød i hovedet. Dagen før at han skal holde et oplæg, bekymrer han sig for hvordan det vil gå. Han frygter, at han går helt i stå, at de andre tænker, at han virker inkompetent eller underlig. Efter at han har holdt et oplæg bebrejder han sig selv, at han gjorde det for dårligt, fremstod usikker og glemte vigtige pointer. Han føler sig som en fiasko, er udmattet og modløs. Henrik har mest lyst til at undgå at holde oplæg, men det er en vigtig del af hans arbejde. Han ved at angsten er irrationel, og at han ville være god til at holde oplæg, hvis den ikke forstyrrede ham.

    Forståelse af angstens dynamik i kognitiv terapi


    kognitiv terapi

    Den kognitive diamant

    “Den kognitive diamant” kan anvendes til at forstå, hvordan angst kan påvirke et menneske. Konkrete situationer analyseres ud fra et samspil mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Negative tanker kan skabe angst, som giver kropslige reaktioner og det vil afspejle sig i adfærden. For eksempel tænker Henrik negativt om egne præstationer under et oplæg, hvilket gør ham angst. Dermed kommer hans krop i alarmberedskab så han ryster og sveder, mens hans adfærd bliver usikker.

    Sammenhænge med og uden angst

    Samme reaktionsmønster kan gøre sig gældende på tværs af forskellige situationer, men der kan også være situationer, hvor man er fri for angst. Det kan være, at Henrik også bliver angst, når han skal til MUS-samtale, fordi  at han frygter negative vurderinger fra sin chef. Hjemme hos familien, hvor han føler sig accepteret, er der måske ingen angst.

    Negative tankemønstre og angstens onde cirkel

    I kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative tankemønstre. Negative tankemønstre har tendens til at blive forstærket jo mere man følger dem. Henrik har udviklet negative tankemønstre, som fastholder ham i at være angst i bestemte situationer. For hver gang det går dårligt med at holde oplæg, bliver hans negative tanker bekræftet. Der kan opstå tanker som ”jeg tænkte det nok, jeg kan ikke finde ud af det og det bliver værre og værre”. Han kan blive angst for angsten.

    Undgåelsesadfærd

    Det er almindeligt at udvikle en såkaldt undgåelsesadfærd ved angst, da man helt naturligt får lyst til at komme væk fra ubehaget i den angstprovokerende situation. Det er således naturligt, at Henrik får lyst til at undgå at holde oplæg, da det fremkalder angst. Ved undgåelsesadfærd vil han imidlertid forstærke forestillingen om, at det er farligt. Desuden har undgåelse en tendens til at sprede sig til flere sammenhænge, hvorfor man kan blive mere og mere begrænset i sin udfoldelse.

    Sikkerhedsadfærd

    En anden strategi til at skærme sig mod angst. kan være sikkerhedsadfærd. Ved sikkerhedsadfærd inddrager man en anden person, så situationen føles mere tryg. For Henrik kunne det være at have en kollega med til oplægget som kan tage over, hvis han bliver usikker. Sikkerhedsadfærd kan være et skridt på vejen til at turde gå at indgå i de angstprovokerende situationer, men noget som man bør slippe igen, da det kan blive for svært at være afhængig af et andet menneske.  Det er bedre at komme til at tro mere på sig selv og at kunne berolige sig selv. For Henrik kunne det dreje sig om at ændre eller nuancere de negative forestillinger om sig selv og frygt for fiasko, som ensidigt har fokus på.

    Analyse af negative tankemønstre

    I kognitiv terapi er det centralt at opnå en forståelse af de tankemønstre, som ligger til grund for angsten. De kan analyseres på forskellige niveauer, som er negative automatiske tanker, livsregler og basale antagelser. Disse forklares i det følgende.

    Negative automatiske tanker

    Ved kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative automatiske tanker. Negative automatiske tanker opstår i løbet af splitsekunder, de er flygtige og det kan derfor kræve en indsats at opfange dem. I forbindelse med at holde oplæg, kan Henrik tænke ”åh nej de synes, at jeg er dum”.

    Negative tanker kan sammenlignes med en tyv i natten, som stjæler uden at man kan se det eller gøre noget. De har en tendens til at styre følelser, kropslige reaktioner og adfærd uden at man er bevidst om dem. I første omgang handler det derfor om at registrere indholdet i de negative automatiske tanker. Når de negative automatiske tanker er blevet mere tydelige, så kan de udfordres med henblik på at blive mere realistiske og nuancerede. Det kan for Henrik være at stille spørgsmål ved om andre vurderer ham så negativt, som han forestiller sig. Hvilke beviser har han for det, og er der noget, som tyder på det modsatte. Det kan være, at han tidligere har fået komplimenter, som han har glemt eller set bort fra.

    Livsregler

    De negative automatiske tanker er baseret på livsregler. Livsregler er typisk også ubevidste og mindre tilgængelige end de negative automatiske tanker.  For Henrik kunne en livsregel være ”jeg skal præstere 100 % for at det bliver accepteret af mine kolleger ”. Henrik følger således en livsregel, som er baseret på urealistiske forestillinger. Hans opmærksomhed bliver fokuseret på risikoen for andres negative vurderinger af hans oplæg, fremfor på at holde sit oplæg. Derfor kommer denne livsregel til at spænde ben for hans præstation og virke angstprovokerende. At blive opmærksom på sine livsregler, er første skridt imod at ændre dem.

    Basale antagelser 

    Livsreglerne bygger på basale antagelser, som er helt grundlæggende forestillinger om sig selv, andre mennesker og verdens beskaffenhed. De basale antagelser er ret stabile strukturer i psyken, som er endnu mindre tilgængelige end livsreglerne. Basale antagelser for Henrik kan være ”jeg er mindre værd end andre mennesker”, ”jeg kan ikke have tillid til at andre accepterer mig”, “jeg skal leve op til andres forventninger for at være en del af gruppen”. De basale antagelser stammer fra oplevelser gennem livet og farves af ens personlighed, temperament mm.

    Henrik har været udsat for mobning i skolen, hvilket allerede dengang gjorde ham usikker i forhold til at præstere. I hans barndomshjem lærte han, at han ikke skulle tro, at han var noget. Af natur er Henrik desuden indadvendt og tilbageholdende. Det tyder på at Henrik både har lavt selvværd og mangler selvtillid, hvilket ofte gør sig gældende ved angst. Selvværd refererer til hvor afholdt, accepteret og elsket man føler sig, hvorimod selvtillid referer til, hvordan man vurderer egne præstationer.

    Mere positive forestillinger som mål

    Gennem et behandlingen sker der over tid en kognitiv omstrukturering hos personen, hvor mere positive forestillinger får plads, hvilket hæmmer angsten. Positive forestillinger om sig selv, andre mennesker og det at være i verden, kan forstærkes ved hypnose.

    Kognitiv terapi med eksponering

    Ved kognitiv adfærdsterapi anvendes eksponering i praksis, som en metode til at hæmme angst. Eksponering i praksis vil sige at udsætte sig selv for det, som fremkalder angst. Samtidig bruges teknikker, som beroliger eller afleder opmærksomheden, så situationen virker mindre angstprovokerende.

    Eksponering – hvordan gør man?

    I starten af et forløb kan man lave en liste over de situationer, som virker angstprovokerende og skalere graden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, først at eksponere sig selv med den situation, som er mindst angstprovokerende. Udfordringerne kan derefter gradvist gøres sværere. Det virker i reglen motiverende, at få en oplevelse af at overvinde angsten i en situation. Når man eksponerer sig selv er det vigtigt at blive i situationen indtil angstniveauet falder. Man kan scalere angsten fra 0-10 for det at gøre det konkret og målbart. Angsten aftager altid og når det sker, så får man en erfaring med at kunne overkomme situationen. Ved hyppigt og gentagne gange at eksponere sig i forhold til en bestemt situation, så bliver det lettere for hver gang . Til sidst er angsten i reglen væk. Der sker altså en tilvænning og erfaring med, at situationen er ufarlig.

    Hypnose letter eksponering

    Eksponering vil ofte være udfordrende, men hypnose kan gøre det lettere. Enten fordi at angsten forsvinder af sig selv eller fordi at hypnose hæmmer angsten i situationen ved at berolige. Under hypnose kan eksponeringen fremkaldes på et forestillingsplan, hvilket gør det lettere at holde en distance til det angstprovokerende. I Henriks tilfælde kan han forestille sig at holde oplæg på arbejde. Han kan forestille sig at det foregår på en film, som strækker sig lige fra han begynder at blive nervøs før oplægget,til han er færdig med det. Han kan for hvert trin berolige sig selv til angsten falder inden at han går videre med filmen.  Undervejs registrerer han hvor  angsten ligger på en Scala fra 0-10 og fortæller det til mig. På den måde kan jeg følge og guide ham til at overvinde angsten gennem hele forløbet.

    Kognitiv terapi og hypnose forstærker positive tankemønstre

    I praksis vil en seance med Henrik som eksempel, kunne forløbe således.

    • Afspænding af krop og sind. Indledningsvis bringes han i trance.
    • Safe Place. Henrik guides til at opleve et trygt sted, hvor han føler sig sikker og får dækket sine behov. Han kan på forestillingsplanet vende tilbage til stedet, når negative tanker og frygt påvirker ham f.eks. ved nervøsitet før oplæg. Dette med henblik på at få mere ro i sindet.
    • Positive suggestioner. De positive sætninger i relation til at holde oplæg gentages i reglen flere gange. Jeg kan  inddrage andre positive forestillinger som at mærke ressourcer og fremføre udsagn, som understøtter hans selvværd.
    • Eksponering som beskrevet i forrige afsnit.
    •  Forestillinger om mestring af situationen. Henrik kan forestille sig at være i en situation, hvor han laver et udmærket oplæg. Det kan være en situation fra fortiden eller noget han forestiller sig i fremtiden. Han kan eventuelt se sig selv på en film, hvor han dagen inden er kan berolige sig selv. Henrik kan forestille sig, hvordan han kan føle sig sikker under oplægget og opleve af succes efterfølgende. Det kan være at han kan forestille sig, hvordan det vil være når problemet bliver gradvist mindre i fremtiden til det faktisk er væk. Han kan for eksempel forestille sig, at han vil blive mere glad for sit arbejde, mere optimistisk mm.
    • Skabe et anker som er en bevægelse, der laves i trance samtidig med at de positive suggestioner forstærkes. Bevægelsen kan f.eks. være at lade spidsen af pege- og tommelfinger mødes. Hvis Henrik i en fremtidig situation bliver usikker under et oplæg, så kan han bruge ankeret, altså gøre bevægelsen. Det er intet mystisk ved at bruge et anker, da det blot er sindet, som associerer tilbage til den gode fornemmelse på den måde. Henrik kan dermed styrke troen på sig selv og gøre det lettere at holde oplæg.

    Udbytte af hypnose ved angst

    Udbyttet af hypnose til behandling af angst afhænger blandt andet af, hvor omfattende problematikken er, og hvor lang tid det har stået på. Et afgrænset problem som fobisk angst for edderkopper, kan således ofte klares på en enkelt eller få gange. Mere omfattende problemer som generaliseret angst kræver et længere forløb. Ved svære tilfælde kan målet være at hæmme angsten, så den er til at leve med, men uden at den nødvendigvis helt forsvinder.

    Det tyder på at hypnose er velegnet fordi at mennesker med et højt angstberedskab ofte er gode til at forestille sig noget positivt, når de bliver guidet til det under hypnose. De er normalt gode til at forestille sig noget negativt vil ske, så fortegnet bliver så at sige bare vendt om.

    Det er individuelt hvordan en seance med hypnose tilrettelægges, da det afhænger af hvordan personen reagerer i situationen, hvilke suggesioner der er behov for mm. Standard hypnoselydfiler kan sagtens have en effekt, men vil i sagens natur være mindre præcis i forhold til timing og indhold. Det er også muligt at behandle angst med andre former for hypnose end den klassiske. Egostateterapi er beskrevet i andet indlæg på bloggen. Ved egostateterapi kan man blandt andet gå tilbage i tiden for at finde baggrunden for angsten, berolige og trøste den side af sig selv, som engang blev gjort fortræd.

    Andre psykologiske tilgange end den kognitive

    Kognitiv terapi er en anerkendt tilgang ved behandling af angst. Der er lavet mange undersøgelser af effekten ved kognitiv terapi, men derfor kan andre psykologiske tilgange kan være mindst lige så egnet i det konkrete tilfælde. Det er min erfaring, at den kognitive tilgang især er et godt valg ved enkle angsttilstande, som fobier og social angst. Når der for eksempel er tale om eksistentielle problemer eller angsten er tæt relateret til konflikter med andre mennesker, så kan det være nyttigt at supplere eller erstatte kognitiv terapi med andre psykologiske tilgange som beskrevet i afsnittet terapi.

     

     

     

     

     

    hvilken psykolog skal jeg vælge?

    Hvilken psykolog skal jeg vælge?

    Står du med spørgsmålet “hvilken psykolog skal jeg vælge?”, så kan dette indlæg være relevant for dig. Indlægget er nemlig ment som en hjælp til at finde en privatpraktiserende psykolog at gå i terapi hos.

    Det er forskelligt hvilken psykolog man synes om, og hvad der fungerer for den enkelte, så det handler om at opnå et godt ”match”.

    Det er  vigtigt at have fokus på psykologens kompetencer, men i høj grad også hvordan vedkommende er som person, og hvordan I spiller sammen. Valg af psykolog kan også afhænge af praktiske forhold som ventetid og økonomi.

    hvilken psykolog skal jeg vælge?

    Mit bud: “Hvilken psykolog skal jeg vælge?”

    • Find psykologer i dit område ved at google eller søge på www.psykologeridanmark. Sidstenævnte viser autoriserede psykologer, som er medlem af Dansk Psykologforening. Der står om ventetider, mulighed for tilskud fra offentligt sygesikring mm.
    • Første indtryk: Få indtryk af om psykologen virker kompetent og tiltalende ved at se vedkommendes hjemmeside. Ved første telefonsamtale kan du have fokus på kemien mellem Jer og afstemme forventninger. Jeg tilbyder altid at tale uforpligtende i telefon før første aftale.
    • En autoriseret psykolog er at foretrække fordi: 
      • Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer, som skal følge deres regler om tavshedspligt, journalpligt mm. Der kan klages over autoriserede psykologer til Psykolognævnet, som i værste fald kan fratage autorisationen.
      • Vi har som autorisede psykologer minimum haft et 2 årigt forløb, som kvalificerer til psykologarbejde i praksis.
      • Ved tilskud er det i reglen et krav, at psykologen er autoriseret.
    • Psykologens kompetencer. Undersøg hvilken erfaring og efteruddannelse psykologen har i forhold til din problemstilling. Ingen psykolog kan være lige kvalificeret til alt, men har typisk erfaringer med bestemte målgrupper og områder. Hos mig er det voksne/unge primært i relation til problemer som stress, angst, krise og sorg.
    • Metoder og faglige tilgange. Undersøgelser viser, at forskellige psykologiske tilgange virker nogenlunde lige godt. Til gengæld er der ingen psykologisk tilgang, som virker lige godt i forhold til alle, og ved alle psykiske problemer. Det handler derfor om at finde frem til, hvad der er virker for den enkelte. Psykologer vil ofte anvende flere forskellige tilgange og metoder, som kan bruges efter behov. Du kan læse om mine tilgange til terapi og metoder under afsnittet terapi.
    • Honorar. Virker det rimeligt? Mit er 1000 kr. pr. session i 2022, hvilket er normalt for området.
    • Tilskud. Undersøg muligheder for tilskud herunder eventuelt om du kan bruge henvisning fra egen læge. Læs om mulige tilskud ved behandling hos mig. Med henvisning kan unge fra 18-24 år få gratis behandling ved hos psykolog med ydernummer. Hos autoriserede psykologer kan unge fra 18-25 år få 450 kr. i tilskud ved medlemskab af Danmark ved en af de 12 henvisningsårsager og 300 kr. ved andre årsager. Alle andre kan få 300 kr. i tilskud gældende for 2022. Vær opmærksom på at der er et årligt maksimalt beløb for samlet tilskud.
    • Ventetiden skal være overskuelig for dig. Min ventetid er pt. kun 1-2 uger.  Ved akutte problemer kan den endda være kortere.
    • Tider. Har du behov for samtale sen eftermiddag eller aften? Jeg tilbyder sene tider, men det er ikke alle psykologer, hvor det er muligt.

    I det følgende uddyber jeg dette.

    Nyttige oplysninger på psykologens hjemmeside

    Læg mærke til om det som psykologen skriver om sig selv på sin hjemmeside, tiltaler dig. Overbeviser det dig om, at vedkommende kan hjælpe dig med dit problem?.

    En hjemmeside kan give oplysninger om psykologens uddannelse, erfaringer, faglige tilgange foruden rammerne for samarbejdet. Du kan tilmed få et indtryk af psykologen ved at se billeder og eventuelt høre lydfiler. 

    ”Kemi” som rettesnor ved valg af psykolog

    Den første kontakt starter typisk i telefonen, hvor det er væsentligt at mærke ”kemien”. Med kemi mener jeg, en oplevelse af umiddelbart at kunne lide psykologen, føle sig på bølgelængde og have tillid til vedkommende. Hvis der mangler kemi under første kontakt, kan den selvfølgelig opbygges ved nærmere bekendtskab. Det er imidlertid et bedre udgangspunkt at starte med en fornemmelse af god kemi.

    Det har en central betydning for at opnå et positivt udbytte af terapien, at psykologen er i stand til at skabe et konstruktivt forhold til klienten. Dette fremmes af psykologens varme og indlevelse samt evne til at skabe positive og realistiske forventninger hos klienten. Hvis du oplever, at dette mangler ved første møde med en psykolog, kan det måske lykkes at nærme sig hinanden ved italesætte dette eller afklare eventuelle misforståelser. Lykkes det ikke at etablere et konstruktivt samarbejde tidligt i forløbet, så ville jeg overveje at afbryde forløbet for at undgå, at det ender med spild af tid og penge.

    Forventnings-afstemning – et vigtigt udgangspunkt

    Det er væsentligt at afstemme forventninger i forhold til terapien både før og under forløbet. Hos mig starter forventnings-afstemningen ved en uforpligtende telefonsamtale før den første aftale. Jeg skal først vurdere, om personen henvender sig med en problemstilling, som jeg er kvalificeret til at gå ind i.  Desuden om de praktiske forhold som pris og ventetid stemmer overens med vedkommendes behov. Personen har mulighed for at udtrykke sine forventninger til terapien og samarbejdet. Det kan for eksempel være at et ønske om konkrete redskaber til at klare bestemte vanskelige situationer, hvilket jeg i sagens natur vil tage højde for under forløbet.

    Ved den indledende forventningsafstemning får begge parter et indtryk af hinanden og kan vurdere om der er basis for et samarbejde inden forløbet starter. Forventningsafstemningen foregår desuden løbende med henblik på at sikre enighed om mål og metoder i terapien desuden at vurdere behov for justeringer gennem et forløb.

    Få overblik over psykologer i dit område og mulighed for tilskud

    Mange finder en psykolog via google med brug af relevante søgeord f.eks. “psykolog Odense”. På hjemmesiden www.psykologeridanmark.dk, kan du finde psykologer i dit område, som alle er autoriserede og medlem af Dansk Psykolog Forening. Der er oplysninger om den enkelte psykologs ventetider, klientkategorier mm. Det oplyses også hos hvilke psykologer, man kan få tilskud fra den offentlige sygesikring. For at være berettiget til dette tilskud, skal der oftest være tale om én af 11 henvisningsårsager og det kræver i reglen en henvisning fra egen læge.

    Hos autoriserede psykologer uden ydernummer, som mig, vil ventetiden oftest være kortere. Der kan være mulighed for tilskud gennem f.eks. en sundhedsforsikring privat eller via arbejdsgiver, Sygesikringen Danmark eller en fagforening. Der gives dog ikke tilskud fra den offentlige sygesikring. Jeg skriver mere om dette i afsnittet om priser. Det kan anbefales at undersøge mulighed for tilskud, og drøfte det med psykologen inden forløbet starter.

    Medlem af Dansk Psykologforening