magisk beskyttelsesdragt

Den magiske beskyttelsesdragt fra hypnose

Under hypnose kan man forestille sig en magisk dragt, som virker beskyttende i situationer, hvor man føler sig sårbar, nervøs eller angst. Det kan for eksempel være i sociale situationer eller når man skal bevæge sig udenfor sit hjem. Under hypnose finder den enkelte sin egen beskyttelsesdragt, som kan have forskellige kvaliteter. Den kan for eksempel være hård, blød, tætsiddende, løs mm.

Case fra klinikken om den magiske beskyttelsesdragt

En ung kvinde fortæller:

Beskyttelsesdragten er et brunt uldtæppe. Når jeg trækker det over hovedet, så er jeg beskyttet. Jeg føler mig varm og tryg i omgivelserne. Det er mig der bestemmer, hvem der må komme under tæppet, og tale med mig. Når jeg drejer min ring til højre, så tager jeg tæppet på. Drejer jeg ringen til venstre, så tager jeg det af igen.

Inde i byen kan jeg være utryg og nervøs. Er bange for at møde min x-kæreste. Nu er det som, at jeg bliver beskyttet af dragten, så ingen kan gøre mig noget. Jeg er varm og rolig. Forleden brugte jeg den, da jeg gik alene i byen. Jeg kom til at tolke et blik som ondt, men kunne sige til mig selv ”jeg bliver nervøs, men bestemmer selv om jeg vil modtage det blik”.

Et anker genkalder oplevelsen af den magiske beskyttelsesdragt

En oplevelse af at være beskyttet af en dragt under hypnosen genkaldes altså efterfølgende, når der er behov for det i en given situation. Dette kan virke mystisk, men der er en naturlig forklaring på det. Det sig drejer sig om fænomenet “state dependent memory and learning”. Når kvinden i ovennævnte eksempel oplever sig beskyttet af en dragt under hypnosen og drejer på sin ring, så skaber hun med bevægelsen et anker. I vågen tilstand kan hun fremkalde den gode fornemmelse af at blive beskyttet af dragten, når hun ligeledes drejer på sin ring, da dette fremkalder erindringer fra den hypnotiske oplevelse. I forbindelse med hypnose kan man også bruge et anker på andre måder, til at videreføre gode fornemmelser, ressourcer mm. til vågen tilstand. Du kan læse mere om hypnose ved andre indlæg og afsnittet om terapi.

 

kognitiv terapi hypnose

Angst kan behandles med kognitiv terapi og hypnose

Kognitiv terapi har en veldokumenteret effekt ved forskellige former for angst(se artikel her). Det er påvist at hypnose kan forstærke effekten af terapi ved tilstande som posttraumatisk stress, fobisk angst og social angst (se artikel her).  Jeg har gode erfaringer med at behandle angst med klassisk hypnose i kombination med kognitiv terapi. Det handler dette indlæg om.

Når angst bliver et psykisk problem

Angst er et af de mest udbredte psykiske problemer i den vestlige verden. De fleste kender i en vis grad til at have angst, da det også er et normalt fænomen. Hvis angsten  får en negativ betydning for din trivsel, så kan der være god grund til at gå til en psykolog. For mange af mine tidligere klienter har psykologisk behandling betydet,  at angsten enten er gået over eller fylder mindre.Nedenstående er et eksempel.

Et anonymiseret eksempel på social angst

Henrik er en akademiker og familiefar på 45 år. Han bliver nogle gange angst i sociale sammenhænge på sit arbejde, særligt når han skal holde oplæg. Henrik begynder at svede i hænderne, stammer, ryster over hele kroppen og bliver rød i hovedet. Dagen før at han skal holde et oplæg, bekymrer han sig for hvordan det vil gå. Han frygter, at han går helt i stå, at de andre tænker, at han virker inkompetent eller underlig. Efter at han har holdt et oplæg bebrejder han sig selv, at han gjorde det for dårligt, fremstod usikker og glemte vigtige pointer. Han føler sig som en fiasko, er udmattet og modløs. Henrik har mest lyst til at undgå at holde oplæg, men det er en vigtig del af hans arbejde. Han ved at angsten er irrationel, og at han ville være god til at holde oplæg, hvis den ikke forstyrrede ham.

Forståelse af angstens dynamik i kognitiv terapi


kognitiv terapi

Den kognitive diamant

“Den kognitive diamant” kan anvendes til at forstå, hvordan angst kan påvirke et menneske. Konkrete situationer analyseres ud fra et samspil mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Negative tanker kan skabe angst, som giver kropslige reaktioner og det vil afspejle sig i adfærden. For eksempel tænker Henrik negativt om egne præstationer under et oplæg, hvilket gør ham angst. Dermed kommer hans krop i alarmberedskab så han ryster og sveder, mens hans adfærd bliver usikker.

Sammenhænge med og uden angst

Samme reaktionsmønster kan gøre sig gældende på tværs af forskellige situationer, men der kan også være situationer, hvor man er fri for angst. Det kan være, at Henrik også bliver angst, når han skal til MUS-samtale, fordi  at han frygter negative vurderinger fra sin chef. Hjemme hos familien, hvor han føler sig accepteret, er der måske ingen angst.

Negative tankemønstre og angstens onde cirkel

I kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative tankemønstre. Negative tankemønstre har tendens til at blive forstærket jo mere man følger dem. Henrik har udviklet negative tankemønstre, som fastholder ham i at være angst i bestemte situationer. For hver gang det går dårligt med at holde oplæg, bliver hans negative tanker bekræftet. Der kan opstå tanker som ”jeg tænkte det nok, jeg kan ikke finde ud af det og det bliver værre og værre”. Han kan blive angst for angsten.

Undgåelsesadfærd

Det er almindeligt at udvikle en såkaldt undgåelsesadfærd ved angst, da man helt naturligt får lyst til at komme væk fra ubehaget i den angstprovokerende situation. Det er således naturligt, at Henrik får lyst til at undgå at holde oplæg, da det fremkalder angst. Ved undgåelsesadfærd vil han imidlertid forstærke forestillingen om, at det er farligt. Desuden har undgåelse en tendens til at sprede sig til flere sammenhænge, hvorfor man kan blive mere og mere begrænset i sin udfoldelse.

Sikkerhedsadfærd

En anden strategi til at skærme sig mod angst. kan være sikkerhedsadfærd. Ved sikkerhedsadfærd inddrager man en anden person, så situationen føles mere tryg. For Henrik kunne det være at have en kollega med til oplægget som kan tage over, hvis han bliver usikker. Sikkerhedsadfærd kan være et skridt på vejen til at turde gå at indgå i de angstprovokerende situationer, men noget som man bør slippe igen, da det kan blive for svært at være afhængig af et andet menneske.  Det er bedre at komme til at tro mere på sig selv og at kunne berolige sig selv. For Henrik kunne det dreje sig om at ændre eller nuancere de negative forestillinger om sig selv og frygt for fiasko, som ensidigt har fokus på.

Analyse af negative tankemønstre

I kognitiv terapi er det centralt at opnå en forståelse af de tankemønstre, som ligger til grund for angsten. De kan analyseres på forskellige niveauer, som er negative automatiske tanker, livsregler og basale antagelser. Disse forklares i det følgende.

Negative automatiske tanker

Ved kognitiv terapi er der et særligt fokus på negative automatiske tanker. Negative automatiske tanker opstår i løbet af splitsekunder, de er flygtige og det kan derfor kræve en indsats at opfange dem. I forbindelse med at holde oplæg, kan Henrik tænke ”åh nej de synes, at jeg er dum”.

Negative tanker kan sammenlignes med en tyv i natten, som stjæler uden at man kan se det eller gøre noget. De har en tendens til at styre følelser, kropslige reaktioner og adfærd uden at man er bevidst om dem. I første omgang handler det derfor om at registrere indholdet i de negative automatiske tanker. Når de negative automatiske tanker er blevet mere tydelige, så kan de udfordres med henblik på at blive mere realistiske og nuancerede. Det kan for Henrik være at stille spørgsmål ved om andre vurderer ham så negativt, som han forestiller sig. Hvilke beviser har han for det, og er der noget, som tyder på det modsatte. Det kan være, at han tidligere har fået komplimenter, som han har glemt eller set bort fra.

Livsregler

De negative automatiske tanker er baseret på livsregler. Livsregler er typisk også ubevidste og mindre tilgængelige end de negative automatiske tanker.  For Henrik kunne en livsregel være ”jeg skal præstere 100 % for at det bliver accepteret af mine kolleger ”. Henrik følger således en livsregel, som er baseret på urealistiske forestillinger. Hans opmærksomhed bliver fokuseret på risikoen for andres negative vurderinger af hans oplæg, fremfor på at holde sit oplæg. Derfor kommer denne livsregel til at spænde ben for hans præstation og virke angstprovokerende. At blive opmærksom på sine livsregler, er første skridt imod at ændre dem.

Basale antagelser 

Livsreglerne bygger på basale antagelser, som er helt grundlæggende forestillinger om sig selv, andre mennesker og verdens beskaffenhed. De basale antagelser er ret stabile strukturer i psyken, som er endnu mindre tilgængelige end livsreglerne. Basale antagelser for Henrik kan være ”jeg er mindre værd end andre mennesker”, ”jeg kan ikke have tillid til at andre accepterer mig”, “jeg skal leve op til andres forventninger for at være en del af gruppen”. De basale antagelser stammer fra oplevelser gennem livet og farves af ens personlighed, temperament mm.

Henrik har været udsat for mobning i skolen, hvilket allerede dengang gjorde ham usikker i forhold til at præstere. I hans barndomshjem lærte han, at han ikke skulle tro, at han var noget. Af natur er Henrik desuden indadvendt og tilbageholdende. Det tyder på at Henrik både har lavt selvværd og mangler selvtillid, hvilket ofte gør sig gældende ved angst. Selvværd refererer til hvor afholdt, accepteret og elsket man føler sig, hvorimod selvtillid referer til, hvordan man vurderer egne præstationer.

Mere positive forestillinger som mål

Gennem et behandlingen sker der over tid en kognitiv omstrukturering hos personen, hvor mere positive forestillinger får plads, hvilket hæmmer angsten. Positive forestillinger om sig selv, andre mennesker og det at være i verden, kan forstærkes ved hypnose.

Kognitiv terapi med eksponering

Ved kognitiv adfærdsterapi anvendes eksponering i praksis, som en metode til at hæmme angst. Eksponering i praksis vil sige at udsætte sig selv for det, som fremkalder angst. Samtidig bruges teknikker, som beroliger eller afleder opmærksomheden, så situationen virker mindre angstprovokerende.

Eksponering – hvordan gør man?

I starten af et forløb kan man lave en liste over de situationer, som virker angstprovokerende og skalere graden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, først at eksponere sig selv med den situation, som er mindst angstprovokerende. Udfordringerne kan derefter gradvist gøres sværere. Det virker i reglen motiverende, at få en oplevelse af at overvinde angsten i en situation. Når man eksponerer sig selv er det vigtigt at blive i situationen indtil angstniveauet falder. Man kan scalere angsten fra 0-10 for det at gøre det konkret og målbart. Angsten aftager altid og når det sker, så får man en erfaring med at kunne overkomme situationen. Ved hyppigt og gentagne gange at eksponere sig i forhold til en bestemt situation, så bliver det lettere for hver gang . Til sidst er angsten i reglen væk. Der sker altså en tilvænning og erfaring med, at situationen er ufarlig.

Hypnose letter eksponering

Eksponering vil ofte være udfordrende, men hypnose kan gøre det lettere. Enten fordi at angsten forsvinder af sig selv eller fordi at hypnose hæmmer angsten i situationen ved at berolige. Under hypnose kan eksponeringen fremkaldes på et forestillingsplan, hvilket gør det lettere at holde en distance til det angstprovokerende. I Henriks tilfælde kan han forestille sig at holde oplæg på arbejde. Han kan forestille sig at det foregår på en film, som strækker sig lige fra han begynder at blive nervøs før oplægget,til han er færdig med det. Han kan for hvert trin berolige sig selv til angsten falder inden at han går videre med filmen.  Undervejs registrerer han hvor  angsten ligger på en Scala fra 0-10 og fortæller det til mig. På den måde kan jeg følge og guide ham til at overvinde angsten gennem hele forløbet.

Kognitiv terapi og hypnose forstærker positive tankemønstre

I praksis vil en seance med Henrik som eksempel, kunne forløbe således.

  • Afspænding af krop og sind. Indledningsvis bringes han i trance.
  • Safe Place. Henrik guides til at opleve et trygt sted, hvor han føler sig sikker og får dækket sine behov. Han kan på forestillingsplanet vende tilbage til stedet, når negative tanker og frygt påvirker ham f.eks. ved nervøsitet før oplæg. Dette med henblik på at få mere ro i sindet.
  • Positive suggestioner. De positive sætninger i relation til at holde oplæg gentages i reglen flere gange. Jeg kan  inddrage andre positive forestillinger som at mærke ressourcer og fremføre udsagn, som understøtter hans selvværd.
  • Eksponering som beskrevet i forrige afsnit.
  •  Forestillinger om mestring af situationen. Henrik kan forestille sig at være i en situation, hvor han laver et udmærket oplæg. Det kan være en situation fra fortiden eller noget han forestiller sig i fremtiden. Han kan eventuelt se sig selv på en film, hvor han dagen inden er kan berolige sig selv. Henrik kan forestille sig, hvordan han kan føle sig sikker under oplægget og opleve af succes efterfølgende. Det kan være at han kan forestille sig, hvordan det vil være når problemet bliver gradvist mindre i fremtiden til det faktisk er væk. Han kan for eksempel forestille sig, at han vil blive mere glad for sit arbejde, mere optimistisk mm.
  • Skabe et anker som er en bevægelse, der laves i trance samtidig med at de positive suggestioner forstærkes. Bevægelsen kan f.eks. være at lade spidsen af pege- og tommelfinger mødes. Hvis Henrik i en fremtidig situation bliver usikker under et oplæg, så kan han bruge ankeret, altså gøre bevægelsen. Det er intet mystisk ved at bruge et anker, da det blot er sindet, som associerer tilbage til den gode fornemmelse på den måde. Henrik kan dermed styrke troen på sig selv og gøre det lettere at holde oplæg.

Udbytte af hypnose ved angst

Udbyttet af hypnose til behandling af angst afhænger blandt andet af, hvor omfattende problematikken er, og hvor lang tid det har stået på. Et afgrænset problem som fobisk angst for edderkopper, kan således ofte klares på en enkelt eller få gange. Mere omfattende problemer som generaliseret angst kræver et længere forløb. Ved svære tilfælde kan målet være at hæmme angsten, så den er til at leve med, men uden at den nødvendigvis helt forsvinder.

Det tyder på at hypnose er velegnet fordi at mennesker med et højt angstberedskab ofte er gode til at forestille sig noget positivt, når de bliver guidet til det under hypnose. De er normalt gode til at forestille sig noget negativt vil ske, så fortegnet bliver så at sige bare vendt om.

Det er individuelt hvordan en seance med hypnose tilrettelægges, da det afhænger af hvordan personen reagerer i situationen, hvilke suggesioner der er behov for mm. Standard hypnoselydfiler kan sagtens have en effekt, men vil i sagens natur være mindre præcis i forhold til timing og indhold. Det er også muligt at behandle angst med andre former for hypnose end den klassiske. Egostateterapi er beskrevet i andet indlæg på bloggen. Ved egostateterapi kan man blandt andet gå tilbage i tiden for at finde baggrunden for angsten, berolige og trøste den side af sig selv, som engang blev gjort fortræd.

Andre psykologiske tilgange end den kognitive

Kognitiv terapi er en anerkendt tilgang ved behandling af angst. Der er lavet mange undersøgelser af effekten ved kognitiv terapi, men derfor kan andre psykologiske tilgange kan være mindst lige så egnet i det konkrete tilfælde. Det er min erfaring, at den kognitive tilgang især er et godt valg ved enkle angsttilstande, som fobier og social angst. Når der for eksempel er tale om eksistentielle problemer eller angsten er tæt relateret til konflikter med andre mennesker, så kan det være nyttigt at supplere eller erstatte kognitiv terapi med andre psykologiske tilgange som beskrevet i afsnittet terapi.

 

 

 

 

 

psykolog valg

Hvilken psykolog skal jeg vælge?

Dette indlæg har jeg skrevet som en hjælp til at finde en privatpraktiserende psykolog at gå i terapi hos. Står du med spørgsmålet “hvilken psykolog skal jeg vælge?”, så kan det følgende altså være relevant for dig.

Det er forskelligt hvilken psykolog man synes om, og hvad der fungerer for den enkelte, så det handler om at opnå et godt ”match”.  Det er  vigtigt at have fokus på psykologens kompetencer, men i høj grad også hvordan vedkommende er som person, og hvordan I spiller sammen. Valg af psykolog kan også afhænge af praktiske forhold som ventetid og økonomi.

Mit bud: “Hvilken psykolog skal jeg vælge?”

  • Find psykologer i dit område ved at google eller søge på www.psykologeridanmark. Sidstenævnte viser autoriserede psykologer, som er medlem af Dansk Psykologforening. Der står om ventetider, mulighed for tilskud fra offentligt sygesikring mm.
  • Første indtryk: Få indtryk af om psykologen virker kompetent og tiltalende ved at se vedkommendes hjemmeside. Ved første telefonsamtale kan du have fokus på kemien mellem Jer og afstemme forventninger. Jeg tilbyder altid at tale uforpligtende i telefon før første aftale.
  • En autoriseret psykolog er at foretrække fordi: 
    • Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer, som skal følge deres regler om tavshedspligt, journalpligt mm.
    • Vi har som minimum haft et 2 årigt forløb, som kvalificerer til psykologarbejde i praksis.
    • Ved tilskud er det i reglen et krav, at psykologen er autoriseret.
  • Psykologens kompetencer. Undersøg hvilken erfaring og efteruddannelse psykologen har i forhold til din problemstilling.Ingen psykolog kan være lige kvalificeret til alt, men har typisk erfaringer med bestemte målgrupper og områder. Hos mig er det voksne/unge primært i relation til problemer som stress, angst, krise og sorg.
  • Metoder og faglige tilgange. Undersøgelser viser, at forskellige psykologiske tilgange virker nogenlunde lige godt. Til gengæld er der ingen psykologisk tilgang, som virker lige godt i forhold til alle, og ved alle psykiske problemer. Det handler derfor om at finde frem til, hvad der er virker for den enkelte. Psykologer vil ofte anvende flere forskellige tilgange og metoder, som kan bruges efter behov. Du kan læse om mine tilgange til terapi og metoder under afsnittet terapi.
  • Tilskud. Undersøg muligheder for tilskud herunder eventuelt om du kan bruge henvisning fra egen læge. Læs om mulige tilskud ved behandling hos mig.
  • Honorar. Virker det rimeligt? Mit er 950 kr. pr. session, hvilket ligger i den lave ende.
  • Ventetiden skal være overskuelig for dig. Min ventetid er pt. kun 1-2 uger.  Ved akutte problemer kan den endda være kortere.
  • Tider. Har du behov for samtale sen eftermiddag eller aften? Jeg tilbyder sene tider, men det er ikke alle psykologer, hvor det er muligt.

I det følgende uddyber jeg dette.

Nyttige oplysninger på psykologens hjemmeside

Læg mærke til om det som psykologen skriver om sig selv på sin hjemmeside, tiltaler dig. Overbeviser det dig om, at vedkommende kan hjælpe dig med dit problem?.

En hjemmeside kan give oplysninger om psykologens uddannelse, erfaringer, faglige tilgange foruden rammerne for samarbejdet. Du kan tilmed få et indtryk af psykologen ved at se billeder og eventuelt høre lydfiler. 

”Kemi” som rettesnor ved valg af psykolog

Den første kontakt starter typisk i telefonen, hvor det er væsentligt at mærke ”kemien”. Med kemi mener jeg, en oplevelse af umiddelbart at kunne lide psykologen, føle sig på bølgelængde og have tillid til vedkommende. Hvis der mangler kemi under første kontakt, kan den selvfølgelig opbygges ved nærmere bekendtskab, men det er et bedre udgangspunkt at starte med en fornemmelse af god kemi.

Det har en central betydning for at opnå et positivt udbytte af terapien, at psykologen er i stand til at skabe et konstruktivt forhold til klienten. Dette fremmes af psykologens varme og indlevelse samt evne til at skabe positive og realistiske forventninger hos klienten. Hvis du oplever, at dette mangler ved første møde med en psykolog, kan det måske lykkes at nærme sig hinanden ved italesætte dette eller afklare eventuelle misforståelser.Lykkes det ikke at etablere et konstruktivt samarbejde tidligt i forløbet, så ville jeg overveje at afbryde forløbet for at undgå, at det ender med spild af tid og penge.

Forventnings-afstemning – et vigtigt udgangspunkt

Det er væsentligt at afstemme forventninger i forhold til terapien både før og under forløbet. Hos mig starter forventnings-afstemningen ved en uforpligtende telefonsamtale før den første aftale. Jeg skal først vurdere, om personen henvender sig med en problemstilling, som jeg er kvalificeret til at gå ind i.  Desuden om de praktiske forhold som pris og ventetid stemmer overens med vedkommendes behov. Personen har mulighed for at udtrykke sine forventninger til terapien og samarbejdet. Det kan for eksempel være at et ønske om konkrete redskaber til at klare bestemte vanskelige situationer, hvilket jeg i sagens natur vil tage højde for under forløbet.

Ved den indledende forventningsafstemning får begge parter et indtryk af hinanden og kan vurdere om der er basis for et samarbejde inden forløbet starter. Forventningsafstemningen foregår desuden løbende med henblik på at sikre enighed om mål og metoder i terapien desuden at vurdere behov for justeringer gennem et forløb.

Få overblik over psykologer i dit område og mulighed for tilskud

Mange finder en psykolog via google med brug af relevante søgeord f.eks. “psykolog Odense”. På hjemmesiden www.psykologeridanmark.dk, kan du finde psykologer i dit område, som alle er autoriserede og medlem af Dansk Psykolog Forening. Der er oplysninger om den enkelte psykologs ventetider, klientkategorier mm. Det oplyses også hvilke psykologer, der har ydernummer. Hos psykologer med ydernummer kan der gives tilskud fra den offentlige sygesikring. For at være berettiget til dette tilskud, skal der være tale om én af 11 henvisningsårsager og det kræver i reglen en henvisning fra egen læge. Unge mellem 18 og 21 år er, som en midlertidig forsøgsordning, berettiget til gratis psykologhjælp hos en psykolog med ydernummer for angst og depression indtil 31. december 2021.Desværre kan der være flere måneders ventetid.

Hos autoriserede psykologer uden ydernummer, som mig, vil ventetiden oftest være kortere. Der kan være mulighed for tilskud gennem f.eks. en sundhedsforsikring privat eller via arbejdsgiver, Sygesikringen Danmark eller en fagforening, men ikke fra den offentlige sygesikring. Jeg skriver mere om dette i afsnittet om priser. Det kan anbefales at undersøge mulighed for tilskud, og drøfte det med psykologen inden forløbet starter.

hypnose er fokuseret opmærksomhed

Hypnose – ofte stillede spørgsmål

Hypnose er en metode til at forstærke effekten af samtaleterapi. Jeg har samlet en række spørgsmål om hypnose, som mine klienter har stillet mig gennem tiden. Du kan læse dem for at afklare, om hypnoterapi er noget for dig eller som forberdelse til en seance.

hypnose er fokuseret opmærksomhed

Hvad er hypnose?

Hypnose er en tilstand, hvor opmærksomheden er koncentreret. Det kan ske spontant, for eksempel når man dagdrømmer, ved overgangen mellem vågentilstand og søvn eller ved en bevidst indsats. I trance er man mere ukritisk i forhold til indre og ydre stimuli, og særligt modtagelig over for nye forestillinger og ny indlæring. Dette kan  i princippet være positivt eller negativt, men anvendes positivt ved hypnoterapi.

Hypnose i psykologisk behandling.

Ved psykologisk behandling anvendes hypnose på en kontrolleret måde til at styrke psykisk trivsel. Hypnose fremmer muligheden for at opnå mere positive forestillinger om sig selv, samspillet med andre mennesker og hændelser i fremtiden. Positive forestillinger og den afslappede tilstand under hypnosen, kan desuden give mere ro ved for eksempel angst og stress. Hypnose fremmer koncentration, kreativitet og evne til problemløsning. Ved brug af hypnose kan fastlåste problemer derfor ofte anskues fra nye vinkler, som giver indsigt eller mulighed for kreative løsninger.

I trance har personen lettere adgang til bevidst og ubevidst viden om, hvad der er baggrunden for vedkommendes udfordringer. Personen kan have brug for at aflære noget negativt, som tidligere er indlært i en vanskelig situation. Der kan være behov for at trække på hidtil ukendte ressourcer samt bearbejde og hele svære psykiske tilstande.

Begreber i relation til hypnose

Begreber i relation til hypnose bruges i flæng og jeg vil derfor præcisere dem. Begrebet hypnotisk tilstand er det samme som trance.  Hypnose anvendt til professionel behandling kaldes klinisk hypnose, hvilket er noget helt andet end scenehypnose, som anvendes ved underholdning. Når hypnose indgår i et psykologisk behandlingsforløb, kaldes det hypnoterapi. Ved hypnoterapi anvendes hypnose til at forstærke effekten af den psykologiske behandling, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg.

Findes der forskellige former for hypnose?

Der er forskellige former for hypnose og mange forskellige teknikker, som kan kombineres afhængig af behovet i den konkrete sammenhæng. De to former, som jeg bruger mest er klassisk hypnose med positive suggestioner og hypnose i forbindelse med Ego State Terapi.

Klassisk hypnose

Jeg anvender ofte klassisk hypnose i forbindelse med kognitiv terapi, hvor hypnosen kan forstærke alternative og mere hensigtsmæssige tankemønstre. Ved klassisk hypnose er det i reglen kun terapeuten som taler. Personen i trance kan bruge fingertegn til at svare. Når personen er kommet i trance, følger den egentlige behandling i form af suggestioner.

hupnose

 

Suggestioner fremmer en forestilling

Behandlingssuggestioner er forslag, der har til hensigt at fremme en forestilling, som virker hjælpsom eller helende.  For at det kan have effekt må personen acceptere suggestionerne. Når vi laver sætninger sammen på forhånd, så er de allerede accepteret inden hypnosen og vil oftest være meget præcise. Jo mere aktiv personen er i forhold til at forberede sætninger des bedre. Nogle gange supplerer jeg med forslag i tråd med det, som vi har talt om i terapien.

Direkte og indirekte suggestioner

En direkte suggestion kan for eksempel lyde “mærk hvordan du accepterer dig selv, sådan som du er”. Det kan formuleres som posthypnotiske suggestioner med henblik på at fremme en udvikling i fremtiden såsom ”for hver dag der går, vil du acceptere dig selv mere og mere…”.Ved indirekte suggestioner er personen selv fri til at danne forestillinger på baggrund af terapetutens forslag, som for eksempel kan lyde “gad vide hvornår forandringerne begynder at ske. Er det når du går ud af døren eller ?…”. Idet ordene bliver sagt under hypnose, har de indflydelse på underbevidstheden, og får derfor langt større effekt. Det er muligt at lave et anker i trance, som skaber kontakt med de positive tilstande fra hypnosen efterfølgende. Et anker kan for eksempel være en bevægelse med fingrene, som fremmer en fornemmelse af ro, som tidligere blev oplevet under hypnose. I dette blogindlæg er der et eksempel på et anker og en uddybende forklaring.

Ego State Terapi

Ego State Terapi er baseret på dialog, og min rolle som psykolog er i højere grad at lytte, stille spørgsmål og følge processen, fremfor at være styrende. Ved Ego State Terapi arbejder man med at blive bevidst om og integrere forskellige sider af sig selv.

Forskellige sider af dig

Alle mennesker har forskellige sider eller dele af sig selv, som er mere eller mindre ressourcefyldte. Man kan for eksempel både have en konfliktsky side og en side, som er i stand til at sætte sunde grænser. Siderne er udviklet på forskellige tidspunkter i livet, og man kan have mere eller mindre kontakt med den enkelte side.

Traumatiserede sider kan få omsorg

Det kan være svært at håndtere sider, som er udviklet under vanskelige omstændigheder med svære følelser til følge. Man kan føle sig ude af kontrol, når disse tilstande dominerer. Derfor kan der være behov for at skabe kontakt til den sårbare side, som på et forestillingsplan kan få omsorg fra mere ressourcefyldte sider. Ved således at lære flere sider af sig selv at kende, integrere dem og bruge deres ressourcer, kan man få mere overskud og harmoni i sit liv.

  • What works for whom?

Fra starten af et forløb må det vurderes, hvilken form for hypnose, som er mest velegnet i den konkrete situation. Jeg starter ofte med traditionel hypnose med positive suggestioner for at fremme psykisk stabilitet og mobilisere indre ressourcer. Ved Ego State Terapi kan der optræde konfliktstof, som skal bearbejdes, og der er god mulighed for at opnå indsigt og personlig udvikling.

hypnose

 

  • Hvad er forskellen på klinisk hypnose og scenehypnose?

Scenehypnose

Hypnose anvendes i sammenhænge, hvor formålet er at underholde også kaldet scenehypnose. Der er desværre eksempler på, at mennesker ufrivilligt er blevet manipuleret til at følge en hypnotisk ordre, såsom at hoppe rundt som en høne. Dette til morskab for andre og uden at vedkommende erindrer episoden efterfølgende.  Jeg opfatter dette som forkert og uetisk. Dansk Psykologforening har skrevet om anvendelse af hypnose i den kliniske praksis, og kritiseret scenehypnose i denne artikel.

Klinisk hypnose

Klinisk hypnose er noget ganske andet end scenehypnose. Der er faglige og etiske standarder, som sikrer at behandlingen er i klientens bedste interesse. Man er i kontrol under trancen og dermed i stand til at sætte grænser for sig selv. Jeg vil ofte give direkte suggestioner som ”du kan tage det til dig, som du kan bruge og sortere resten fra” eller ”du er fuldstændig i kontrol. Det er dig som bestemmer”.

Kontrol og selvbestemmelse

Ved positive suggestioner har personen selv været med til at udforme ordlyden af de sætninger, som anvendes under hypnosen. Er der tale om en mere kreativ form for hypnose, så vil jeg typisk stille spørgsmål, som giver mulighed for selv at træffe et valg. Under hypnosen kan jeg f.eks. spørge om personen ønsker at danne en følelsesmæssig bro tilbage i tiden for at forstå baggrunden for problemet. Jeg går først videre, hvis vedkommende har givet mig sin accept. Hvis der uventet kommer et sårbart tema frem, tager jeg nænsomt vare på det. Jeg kan for eksempel spørge om personen ønsker at beskæftige sig med det, vil gå videre med noget andet eller afbryde hypnosen.

Jeg tilstræber, at personen kan huske oplevelserne. Efter hypnosen drøftes de og ofte kan nye erfaringer udledes. Sessionen afrundes, så man kommer godt tilbage til sin almindelige bevidsthed, inden man går ud af døren igen. Normalt føler man sig veloplagt som efter en vitaliserende søvn.

hypnose

 

  • Hvordan opleves den hypnotiske tilstand/trancen?

At blive afslappet

De fleste oplever den hypnotiske tilstand som behagelig og afslappet. Jeg guider personen til at gå dybere ned i trancen, og det vil i reglen opleves som, at det bliver gradvist lettere at fokusere på egen indre verden og udelukke irrelevante stimuli. I trancetilstanden tages sigte efter at mærke kroppen, være i sanserne, og finde et trygt sted, som ofte er i naturen. Man kan komme i mere eller mindre dyb trance, og det vil typisk veksle gennem en seance samt fra gang til gang. Hvis man kommer for dybt ned, så kan det ske, at søvnen indfinder sig. I så fald vil jeg blidt kalde personen tilbage igen. Det er almindeligt at blive søvnig, så det at skulle klø sig eller svare kræver til tider en stor indsats. Hvis der sker noget alarmerende, f.eks. at huset brænder, så vil man omvendt kunne være tilbage i løbet af et splitsekund. Der kan komme små trækninger i kroppen særligt omkring øjnene som tegn på trance.

At nyde og fordybe sig

Hvis der er tale om en session med udelukkende positive suggestioner, så vil jeg ofte lade personen svare ved blot at løfte en finger. Derved får vedkommende ro til at nyde det og fordybe sig. Dette kan især være gavnligt i forbindelse med stress og angst, hvor sindet har brug for afslapning. Ved andre former for hypnose er det befordrende at have en dialog gennem sessionen. De fleste kan tale, uden at det er forstyrrende for oplevelsen, om end talen typisk foregår i et langsommere tempo og med en anden stemmeføring.

  • Kan alle komme i trance?

De fleste kan komme i trance

Det er en almindelig vurdering at 10 % har en høj evne til at komme i trance, 10 % har ingen eller lav evne og resten en begrænset evne. Der er forskellige forhold, som har indflydelse på dette, herunder kvaliteten af samarbejdet og terapeutens evne til at hypnotisere. De fleste der kommer i min praksis, kan bringes i trance med en beskeden indsats. Jeg vurderer, at mere end 10 % af de, som opsøger mig med henblik på hypnose, har en høj evne til at komme i trance. Måske hænger det sammen med, at de allerede inden har en fornemmelse af, at metoden vil virke godt for dem.

Kan jeg komme i trance?

Du kan ikke vide med sikkerhed, i hvor høj grad du er i stand til at gå i trance, før du har prøvet det, men der er forhold, som kan indikere dette. Der er stor sandsynlighed for, at du vil have let ved at gå i trance, hvis du er god til at fokusere din opmærksomhed og koncentrere dig om  én ting ad gangen i længere tid. Det kan for eksempel være at blive opslugt af en film eller en opgave. (se eventuelt denne artikel fra Samvirke)

Højt og lavt hypnotiserbare mennesker

Mennesker med et højt angstberedskab er ofte særligt gode til at forestille sig noget positivt, når de bliver guidet til det under hypnose. Normalt har de gode evner til at forestille sig noget negativt eller frygte det værste, så fortegnet bliver så at sige vendt om. Børn og unge har ofte lettere ved at komme i trance end voksne. I de få tilfælde, hvor en klient i behandling hos mig, har haft svært ved at komme i trance, så har det været på grund af tankemylder eller kognitive vanskeligheder, som har gjort det svært at fokusere opmærksomheden. Jeg er i disse sammenhænge gået over til at bruge samtaleterapi alene.

  • Hvad hvis der kommer tanker under hypnose?

Lad blot tankerne passere

Det er meget almindeligt, at der kommer irrelevante tanker under hypnose, og dem kan man oftest godt abstrahere fra. For eksempel tanker om, hvad man skal huske at købe ind på vejen hjem. Jeg kan guide ved at sige noget som ”Tanker kommer og går, hvis der kommer en tanke, så bare registrer tanken for derefter at lade den passere” eller ”tankerne er som skyer for solen, der passerer efter et øjeblik”. Det er altså intet problem, at der kommer irrelevante tanker indimellem.

Når tanker tager fokus

Tanker kan dog blive et problem, hvis man følger en tankerække, som flytter fokus fra hypnosen. Hvis man f.eks. holder fast i at lave en hel indkøbsliste i tankerne, og dermed kommer ud af trancen. Lige som ved mindfulness går det ud på at træne sit sind til med venlighed at sende irrelevante tanker bort med henblik på størst mulig tilstedeværelse i nuet.

hypnose

 

  • Kan man bringe sig selv i trance?

Spontanhypnose

Især mennesker med høj evne til at komme trance kan spontant bringe sig i tilstanden ofte uden at være klar over det. Det kaldes spontanhypnose, da det opstår uden at personen er bevidst om det. Spontanhypnose kan optræde, når man er koncentreret om noget. Hvis opmærksomheden er rettet mod gode tanker og følelser, så kan det fremkalde ressourcer og forstærke positiv indlæring. Det kan være ved en vellykket eksamen, forelskelse eller ved oplevelsen af et givende fællesskab.

Ved negativ spontan hypnose,  kommer personen til at føre sig selv ind i negative tankebaner. Dette kan opstå i situationer, som er farlige, eller hvor man oplever at klare sig dårligt. Negativ spontan hypnose kan føre til nedsat selvtillid, svækket selvværd, uhensigtsmæssige forestillinger mm. Man mener, at en del psykiske lidelser kan skyldes negativ spontan hypnose. Det gælder bl.a. Post Traumatisk Stress Disorder, hvor stærkt negative oplevelser har indprentet sig i psyken.

Negativ spontan hypnose er beskrevet i:

Gravesen, Jens-Jørgen (2012) Negativ spontan hypnose. Forlaget Klim

 

hypnose

Jens-Jørgen Gravesen er læge og hypnosens grand old man i Danmark.

Selvhypnose

Man kan også bevidst bringe sig selv i trance, hvilket kaldes for selvhypnose. Det er en styret proces, hvor man både er herre over, hvornår man går ind og ud af tilstanden og hvad formålet er. Selvhypnose kan bruges som supplement til hypnoterapi. Ved stress og angst kan det fungere som en måde at finde ro på. Selvhypnose kan anvendes til at træne evnen til at gå i trance, ligesom at man kan træne sine muskler til at blive stærkere. Optagelser fra en hypnosesession med positive suggestioner kan aflyttes efterfølgende og bruges mange gange. Du kan bruge lydfiler fra internettet eller dem, som jeg har lagt ind på min hjemmeside til fri afbenyttelse.

  • Hvor lang tid varer en session?

En klassisk hypnose kan normalt gennemføres indenfor en enkelt session, hvis den er forberedt gangen før. Hvis der anvendes Ego State Terapi, så vil jeg anbefale at bruge en session på 90 minutter for at få tid nok til både samtale og hypnose. Fordelen ved den lange session er, at man kan nøjes med færre gange og at det kan blive mere sammenhængende. Det er desuden muligt hurtigere at opnå indsigt og forståelse af de problematikker, som der arbejdes med. Der kan veksles mellem sessioner af forskellig længde ligesom der kan være gange, hvor der kun er samtale. Hvordan det forløber afhænger af den enkeltes behov, og behøver ikke at være fastlagt fra starten.

  • Hvordan forbereder jeg mig til en session?

Afgræns problemet

Der kan løses mange problemer med hypnose, men i udgangspunktet kun ét ad gangen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at afgrænse det problem, som du ønsker at have fokus på. Ved angst kan der for eksempel være tale om flere forskellige situationer og sammenhænge herunder angst i sociale sammenhænge, angst for at tage bussen mv. Vurder hvad, der er vigtigst for dig at arbejde med først eller få hjælp til at prioritere ved den forudgående samtale.

Formuler positive sætninger

Når der er tale om klassisk hypnose med positive suggestioner, vil vi ved den forudgående samtale forberede nogle sætninger sammen. Ved lavt selvværd kan det være sætninger som styrker selvværdet. For eksempel ”jeg er god nok, som den jeg er”. Det kan tilmed være forestillinger om, hvordan det vil være hvis problemet helt forsvandt f.eks. ”jeg vil være mere glad” og ”jeg vil turde invitere andre”. Disse sætninger kan du arbejde videre med mellem sessionerne, så de bliver så præcise som muligt. Det er vigtigt, at undgå ordet ”Ikke”, da det forsvinder under trance. Det er bedre at sætningerne retter opmærksomhed på det, som du gerne vil opnå, fremfor det, du vil undgå. Sindet bliver på den måde ledt i en positiv retning.

Få hjælp til de positive sætninger om dig

Nogle mennesker med lavt selvværd kan have svært ved at finde noget positiv ved sig selv. Det kan i så fald være, at en partner eller anden nær person kan hjælpe med forslag. Under hypnosen bliver de positive sætninger anvendt til at styrke den ønskede psykiske tilstand og skabe positive forestillinger om fremtiden.  Det, at have positive forestillinger om sig selv i situationen, om relationen til andre og om hændelser i fremtiden, øger sandsynligheden for, at det bliver sådan. Der kommer så at sige en konkurrent til de negative forestillinger, der så let optræder af sig selv.

Aftale om skriftlig forberedelse

Når det virker relevant, kan vi aftale at du som forberedelse udfylder et spørgeskema eller laver en beskrivelse af de oplevelser, som du vil arbejde med. Dette kan være en god læreproces og bidrage til at give et flow mellem seancerne. Det kan anbefales, hvis terapiforløbet primært er baseret på hypnose.

Denne tilgang kan du læse om i:

Gravesen, Jens-Jørgen (2012) Hypnoterapi i Praksis. Forlaget Klim. S. 57-61

hypnoterapi

Jens-Jørgen Gravesen har skrevet artikler og 3 bøger om hypnose.

  • Hvem kan hypnotisere?

Det er forholdsvis nemt at bringe et andet menneske i trance. Det kræver en del mere at bruge hypnose i et professionelt behandlingsforløb. Den, som anvender hypnose, bør både have en solid faglig baggrund i relation til det psykiske eller fysiske problem, som skal behandles og være dygtig til at hypnotisere. Hvilken fagperson som er mest relevant, afhænger af problemets karakter. Er der tale om psykiske problemer, så vil jeg anbefale en autoriseret psykolog, der er medlem af Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose. Det giver sikkerhed for, at psykologen har kurser i hypnose og en vis erfaring i at bruge metoden.

Der er andre faggrupper end psykologer, som arbejder med hypnose. Du kan finde dem under den tværfaglige organisation, Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Ved tandlægeskræk, kan du f.eks. finde en tandlæge, der bruger hypnose. Ved smerter i muskler så er det måske en fysioterapeut. Ved kroniske mavesmerter kan det være en læge.  Ved komplekse problemer kan et samarbejde mellem forskellige fagpersoner være hensigtsmæssig.

  • Hvornår bør man ikke bruge hypnose?

Har klienten motivation og ressourcer?

En forudsætning for at bruge hypnose er, at den som skal hypnotiseres selv ønsker det og er tilstrækkeligt forberedt. Der skal være opbygget tillid og personen skal føle sig tryg ved at blive hypnotiseret. Terapeuten skal desuden have et indtryk af, at personen har de ressourcer, som er nødvendige i forhold til at arbejde med problemerne i trance. Der kan være grund til at tage forbehold i forhold til at bruge hypnose enten fordi metoden ikke har nogen særlig effekt ved en bestemt problematik eller fordi, der er risiko for, at hypnose kan virke på en utilsigtet måde.

Vær forsigtig ved psykiske traumer

Det er forholdsvist enkelt at hypnotisere i forbindelse med afgrænsede problematikker. Ved svære psykiske problemer eller voldsomme traumer er det mere udfordrende og man kan være nød til at tage forbehold. Normalt kommer der kun så meget psykisk materiale frem under en hypnose, som personen kan rumme. Ved svære traumer kan man fjerne blokering af negative erindringer, der således kan dukke op til overfladen. Dermed er der risiko for, at personen bliver påvirket af negative erindringer, som er vanskelige for psyken at bearbejde.

Hvornår skal der tages forbehold?

Nedenstående er en liste over de sammenhænge, hvor man må tage forbehold i forhold til at bruge hypnose. Det kan være, at det kræver en terapeut,som har en særlig erfaring eller der kan være situationer, hvor det kan anbefales helt at undgå hypnose.

  • Tvangstanker og tvangshandlinger kan dårligt behandles med hypnoterapi.
  • Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er ofte svære at behandle.
  • Stammen som har stået på i årevis er nærmest upåvirkelig af hypnose.
  • Forstyrret virkelighedsopfattelse. Vær forsigtig eller undlad at bruge hypnoterapi.
  • Følger efter tortur. Vær forsigtig eller undlad at bruge metoden.
  • Akut krise og selvmordstruede. Hypnose kan være uegnet eller bør benyttes med forsigtighed.
  • Alvorlige psykiske problemer som bipolar lidelse, skizofreni og borderline. Vær forsigtig og bør kun udføres af erfaren terapeut.
  • Traumer kan behandles med hypnose, men ved svære traumer skal man være forsigtig. Det kræver at terapeuten er erfaren.
  • Smerter og unaturlig træthed, som ikke er undersøgt af læge undlad hypnose. Velegnet ved smerter hvor årsagen er kendt.
  • Epilepsi. Det anbefales nogle steder, at være forsigtig med hypnose ved epilepsi. Dette har jeg ikke kunne finde dokumentation for.

Det er i reglen en individuel vurdering om hypnose er egnet som metode. Det afhænger af problemets karakter, personens situation, motivation og ressourcer foruden samarbejdet med terapeuten.

Links:

Angst:

Angstforeningen har i deres tidsskrift Angstavisen et nummer om behandling med hypnose, klik her.

I tidsskriftet Samvirke er der en artikel om henholdvis hypnotiserbarhed klik her og anvendelse af hypnose ved behandling af angst, klik her.

Depression: I fagbladet Psykolognyt kan du læse om behandling af depression med hypnose, klik her.

Forskning:I Videnskab.dk kan du læse mere om teori bag hypnose og den aktuelle effekt forskning, klik her

DR indland har en artikel med to psykologer om hvordan hypnose virker og kan anvendes til behandling, klik her

Hjernekassen har et program om hypnose, hvor blandt andre professor Bobby Zakaria fortæller, klik https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-87her.

Du kan også læse om hypnose på denne hjemmeside under menuen terapi.

 

 

 

 

 

 

 

terapi hypnose

Hypnose forstærker effekt af terapi

”Hypnose bevirker, at man bliver mere modtagelig overfor den psykologiske behandling, som terapeuten udfører.”

Bobby Zachariae (psykolog med doktorgrad i medicin)

Psykologisk behandling er mere effektiv, når klienten er i en hypnotisk tilstand end ved psykologisk behandling alene. Hypnose er altså en måde at forstærke virkningen af psykologisk behandling, men ikke en behandlingsform i sig selv.

Jeg har gode erfaringer med at bruge hypnoterapi, da der er en blid metode, hvor man ofte kan nøjes med et kortere forløb, fordi det har større effekt end traditionel samtaleterapi. Jeg bruger især hypnoterapi ved angst, lavt selvværd og svækket selvtillid, stress og depression. Det kan både anvendes ved afgrænsede problematikker og ved psykiske problemer.

Det ubevidstes betydning ved psykologisk behandling med hypnose

Blandt kendte læger og psykiatere, som har brugt hypnose i deres behandling, kan nævnes Sigmund Freud (1856-1939), Milton Erickson (1901-1980) og i forhold til hypnose i Danmark, Jens-Jørgen Gravesen, som har skrevet flere bøger om emnet. Fælles for dem er, at de har en forståelse af kontakt til det ubevidste, som et væsentligt aspekt ved hypnose. Dette vil jeg forklare nærmere i det følgende.

Freuds “isbjerg” – en model over sindet

Ifølge “Freuds Isbjerg” består sindet af 3 lag det bevidste, det førbevidste og det ubevidste. Det bevidste fylder kun 10 % af sindet som isbjerget illustrerer. Det bevidste sind er der hvor opmærksomheden er lige nu, og det varetager funktioner som planlægning, bearbejdning af information, overblik mm. I kraft af det bevidste sind, kan vi tænke, være logiske, analysere og holde styr på tiden. Korttidshukommelsen er blandt en af mange funktioner i det bevidste sind.

Det førbevidste repræsenterer omkring halvdelen af sindet (50-60 %) og det er dér hvor oplevelser gennem livet lages i langtidshukommelsen.

Det ubevidste repræsenterer 30-40% af sindet og regulerer det autonome nervesystem (fordøjelse, hjerterytme, åndedræt, sårheling og andre automatiske processer i kroppen). Det har til formål at holde os raske.  Det ubevidste sind indeholder erindringer, følelser, personlighedsmønstre, kreativitet og meget andet. Det styrer vores stemninger og mentale indstillinger.

Aktivering af ubevidste og bevidste ressourcer

For at forstå hvordan hypnoterapi virker, må man have kendskab til bevidste og ubevidste psykiske ressourcer. I det ubevidste findes mange flere ressourcer end i det bevidste sind. Vi kan komme til at aktivere ressourcerne uden at vide det, hvilket både kan være positivt og negativt.  De bevidste ressourcer kan vi bruge bevidst og med viljens hjælp. Ubevidste ressourcer aktiveres i reglen uden at vi er opmærksomme på det – og de er normalt udenfor viljens kontrol.  Gennem fantasi og forestillinger kan man bevidst aktivere de ubevidste ressourcer med henblik på at opnå større indflydelse på egen situation og helbredelse. Ved selvsuggetion kan man påvirke det ubevidste sind ved for eksempel ved positiv tænkning.

Et eksempel på aktivering af ubevidste ressourcer

For at illustrere hvordan man kan påvirke det ubevidste sind, vil jeg give et eksempel fra mit eget liv. Efter en trafikulykke lå jeg i sengen med hjernerystelse og stærke smerter i en kvæstet hånd. Hver gang jeg bevægede hovedet, så blev jeg svimmel og den smertestillende medicin var utilstrækkelig, da smerterne var for stærke. Jeg var i sagens natur også påvirket psykisk efter den voldsomme oplevelse. I denne situation lavede jeg selvhypnose med henblik på både at lindre smerterne i hånden og hæmme symptomer fra hjernerystelsen. Jeg forestillede mig, at være et rigtig rart sted og gik tilbage i tiden til før ulykken. Efterhånden kom jeg dybt ned i en trancetilstand, hvor jeg kunne finde ro og smerten aftog. Jeg førte mig selv dybere og dybere ned. Til sidst var det som at jeg lå på bunden af en sø – og bare havde lyst til at blive der, fordi det var så behageligt at være der. Da jeg havde bevæget mig op til overfladen, så var det som at vågne fra en vitaliserende søvn og symptomer fra hjernerystelsen var aftaget.

Du kan læse mere om hypnose ved indlægget “ofte stillede spørgsmål” og menuen terapi. Desuden i disse links til artikler om anvendelse af hypnose ved henholdsvis angst og depression.

I denne tekst har jeg blandt andet brugt dele af bogen:

Gravesen; Jens-Jørgen (2016) Hypnose og hypnoterapi. Forlaget Klim. Århus samt udtalelser fra Bobby Zachariae i denne artikel fra Samvirke.

 

psykologisk behandling